Kulturinstitutioner får med sparekniven i ny budgetaftale - Råd bliver nedlagt
Ungerådet har ikke været nævneværdig brugt den seneste tid og lukker fremover. Foto: David Arnholm
David Arnholm
I forbindelse med den netop vedtagne budgetaftale i Guldborgsund Kommune har man valgt at nedlægge Ungerådet, ligesom der også vil være besparelser på en række en række andre områder.
Budgetaftalen for Gulborgsund Kommune er på plads, og i den står det klart, at kulturområdet får med sparekniven.
Et af de andre steder, der skal spare penge de kommende år, er Kulturfabrikken, hvor Ungerådet nu nedlægges.
Det kommer til at betyde en besparelse på lige knap en kvart million om året de næste fire år.
Mette Lima, der er leder ved Kulturfabrikken, fortæller til Folketidende, at Ungerådet ikke har været nævneværdigt brugt den seneste tid.
Hun forsikrer dog, at lukningen af rådet ikke kommer til at betyde, at man ikke også fremover vil prioritere at lave indsatser for at medinddrage unge i demokratiet.
- Vi arbejder med at finde ud af, hvordan vi kan komme videre med arbejdet, der skal sikre, at unge bliver mere involveret, siger Mette Lima:
- Vi forsøger nu at gentænke den lidt gammeldags ide om at have et råd.
Lukningen af Ungerådet kommer ikke til at have yderligere konsekvenser for Kulturfabrikken, fortæller Mette Lima.
Cafe genåbner
Institutionen får imidlertid også penge tilført den anden vej.
Kommunen har nemlig valgt at afsætte midler til, at man kan genåbne cafeen hos Kulturfabrikken.
FabLab
Den nye budgetaftale kommer også til at betyde besparelser for andre institutioner på kulturområdet.
I aftalen fremgår det blandt andet, at Bibliotek og Borgerservice skal spare 250.000 kroner i 2025 og en halv million om året, de efterfølgende tre år.
Besparelserne skal hentes på det organisatoriske niveau, fremgår det af budgetaftalen.
Udover dette skal Bibliotek og Borgerservice også spare 200.000 kroner om året de næste fire år på FabLab Guldborgsund, der er et værksted, hvor borgere kan gøre brug af diverse maskiner til kreative projekter.
Musikskolen
Besparelserne kommer også til at ramme Guldborgsund Musikskole, der skal spare op mod 300.000 kroner om året de kommende år.
I budgetaftaler fremgår det, at pengene skal hentes på det organisatoriske plan og som følge af takstændringer. Det fremgår ikke yderligere, hvad det konkret kommer til at betyde.
Folketidende har forsøgt at få en kommentar fra musikskolen og biblioteket, men det har ikke været muligt.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie