KYSTREDNING I 2022: - DET ER IKKE ENDT GODT HVER GANG
Det er især den mindre og hurtige redningsbåd af FRB-typen, der har været i vandet i år. Arkivfoto: Claus Hansen
ukendt
Strationsleder ser tilbage på et travlt 2022.
GEDSER: 85 gange har Brian Bennetsen og hans kolleger kastet sig i bil og båd for at redde liv i det netop forgange år.
- Det er næsten 10 gange mere 2021, fortæller Brian Bennetsen, der leder kystredningsstationen i Gedser.
Udkaldene drejer sig primært om hjælp til havari og motorproblemer eller skibe, der er stødt på grund.
- Men vi har også deltaget ved tilskadekomster og eftersøgninger, siger stationslederen og uddyber, at det kun er kystredningstjenestens opgave at deltage i eftersøgninger, når de kaldes ud til det akut.
- Vi får af og til henvendelser fra folk, der tror, vi kan deltage i en eftersøgning, selvom der ikke længere er tale om en akut nødsituation, men det kan vi desværre ikke hjælpe med. Vi har til opgave at redde folk, når der så at sige stadig er håb om, at de kan reddes, lyder det.
Det er som oftest, når folk er faldet over bord, hvis en båd findes drivende tom omkring i vandet eller hvis en person ikke er vendt tilbage til land til aftalt tid, Kystredningstjenesten rykker ud.
- Det er ikke endt godt hver gang, og der er personer, vi simpelthen ikke har fundet igen. Mange gange er det fordi, de ikke bruger redningsvest, siger Brian Bennetsen, der af hensyn til de pårørende ikke kan komme ind på flere detaljer om de, der aldrig dukkede op igen.
Der er personer, vi simpelthen ikke har fundet igen.
Brian Bennetsen, stationsleder hos Kystredningstjenesten i Gedser
På Kystredningsstationen i Gedser har man flere frivillige tilknyttet stationen på deltid, og i år har de kunnet fejre et 25-års jubilæum for Bruno Rasmussen. I det hele taget har man endnu ikke problemer med rekruttering, men det er noget, man kan frygte vil blive en udfordring i fremtiden.
- Det er væsentligt, at man kan overholde responstiden, og det kan være vanskeligt, hvis vi skal rekruttere udenfor Gedser. Indtil videre går det, men det hører snart til sjældenhederne, at man kan fejre et 25-års jubilæum, slutter han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned