Lis satte fart på – men måtte skrue lidt ned for spjættene
Et populært tilbud via et samarbejde mellem Sakskøbing Gymnastikforening og Ældre Sagen i Sakskøbing holder gang i bevægelserne - både på halgulvet og ved kaffebordene.
Først var der bedemanden Jørgen i 1990, der lagde ud. Så var det Bodil, der tog over med den velkendte musik. I 2017 kom fartglade Lis Merethe til som den seneste træner og satte "tjep på".
Sådan kunne man kort beskrive historikken omkring Ældre i bevægelse, der onsdag efter onsdag folder sig ud på halgulvet i Sakskøbing Sportscenter. Eller som Pia Larsen med omkring 15 års erfaring som aktiv deltager i gymnastikken formulerer det:
- Der er kommet mere tjep på. Man kan godt mærke, det skal gå stærkere med Lis (Merethe Arildsen, red.).
Jeg husker, der var nogen, som synes, der var for meget spræl og spjæt
Pia Larsen, gymnast
Godt og vel 50
Denne gang er der godt og vel 50, som følger nøje med i trænerens instruktioner, der brager ud i højttalerne.
Annonce
- Venstre ben i gulvet. Og oooop, dirigerer Lis Merethe Arildsen inde fra midten af halgulvet.
I det ene hjørne er der det seneste års tid skabt en lille afdeling for sig selv, når der er Ældre i bevægelse. Der er endda sat stole frem til dem.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Godt 50 seniorer mødes onsdag efter onsdag til Ældre i bevægelse i Sakskøbing Sportscenter, hvor tempoet og humøret holdes højt under øvelserne af træner Lis Merethe Arildsen. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen, FT
- Til dem, der ikke rigtig kan være med på måtterne længere, har vi det her stolegymnastikhold, som man også kan være med på, fortæller Lis Merethe Arildsen, da Folketidendes udsendte er med på en kop kaffe efter træning.
Den slags foregår inde i Grønnegården, og det er omkring halvdelen af gymnasterne, der tager del i "ekstratræningen" hen over kaffebordene.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Engang var der over 100 til Ældre i bevægelse, men i dag ligger det solidt på godt og vel 50 deltagere, når der inviteres til endnu en onsdagstræning. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen, FT
Spræl og spjæt
Her er der hver onsdag det meste af året plads til masser af hygge og en lille snak. Men som altid: Først når der har været sved på panden fra klokken 10 til 11. I starten af perioden med træner Lis Merethe måske endda også lige lovlig mange dråber på panderne.
- Jeg husker, der var nogen, som synes, der var for meget spræl og spjæt. Der var nogle fra Nykøbing, som stoppede med at komme her på det tidspunkt, fordi det nok gik for stærkt det hele. Men vi kom måske også fra det samme musik og de samme øvelser gennem mange år. Når vi skulle strække armene, så vidste vi jo alle sammen, at det var til Kim Larsen, husker Pia Larsen om tiden før og efter Lis Merethe Arildsens ankomst.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Annonce
Plasticflasker med sand i er også en del af øvelserne på halgulvet. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen, FY
Det helt rigtige tråd
Nu er der - med Ulla Vedel som praktisk hjælper - for længst skabt et nyt fundament under en ny træner med mange år på bagen i rollen som indpisker.
Og Lis Merethe har fundet det helt rigtige tråd til kursisterne med en anelse mindre "spræl og spjæt" i højt tempo:
- Man må godt lige finde balancen her. Hvis det kan lade sig gøre. Og ned. Højre fod, sidste gang og oooop.
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik