Lokal efterskole har fået 15 millioner til byggeri
Eleverne tog imod med flag, da Den A. P. Møllerske Støttefond var på besøg. Fra venstre ses direktør Henrik Tværnø, sekretariatsleder Katja Teilmann samt skolens forstander Dorte Bondo og souschef Malene Frank. Foto: Privat
Privat
Elever på specialskole får meget bedre muligheder med stor donation fra Den A. P. Møllerske Støttefond.
ØSTER KIPPINGE Sofie Rifbjerg Efterskole fik torsdag en meget stor donation fra Den A. P. Møllerske Støttefond.
Fonden har givet skolen 15,5 millioner kroner. Pengene skal bruges til at bygge et nyt spiseareal samt en ny sal til bevægelse til de 92 elever og 45 medarbejdere på efterskolen.
Hele byggeriet er budgetteret til at koste 20,5 millioner kroner.
- Vi er meget glade. Vi ser frem til at gøre alt, hvad der står i vores magt, for at gøre dette projekt til noget helt særligt, siger skolens forstander Dorte Bondo.
Modtaget med flag
I anledning af donationen var repræsentanter for Den A. P. Møllerske Støttefond på besøg torsdag. Det var direktør Henrik Tværnø og sekretariatsleder Kajta Teilmann, der kom forbi.
Skolen havde gjort meget ud af besøget. Blandt andet stod eleverne klar og viftede med Dannebrog, da de to gæster gik ind på skolen sammen med Dorte Bondo og souschef Malene Frank.
- De var meget overraskede over modtagelsen, som de ikke oplever hver dag, fortæller Dorte Bondo.
Mere bevægelse
Som nævnt skal de mange millioner blandt andet bruges til en bevægelseshal for specialskolens elever, som dels er meget udadvendte, dels meget indadvendte.
- Når byggeriet står klar, så forventer vi, at flere elever oplever og deltager i mere bevægelse af forskellig karakter. Det vil gøre dem meget mere livsduelige og glade, siger forstander Dorte Bondo.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned