Mangeårig Cirkusrevy-profil rykker til Nykøbing
Sommer-revyholdet 2025 i Nykøbing. Privatfoto
.
Nykøbing Falster Revyen har netop afsløret holdet til næste års sommerrevy. Der er adskillige velkendte revynavne på.
Så er skuespillerholdet til næste sommers Nykøbing Falster Revy afsløret.
Revyen har mandag morgen offentliggjort hele holdet i en pressemeddelelse, og det er en samling skuespillere, revyledelsen selv betegner som et "stjernehold".
Det er da også lutter velkendte navne fra den danske, og lokale, revyscene, der er på.
Holdet består af Henrik Lykkegaard, Karen-Marie Lillelund, Rasmus Krogsgaard, Kristine Yde og Gordon Kennedy.
De fire sidstnævnte har alle været en del af revyholdet de seneste år, mens de fleste nok især husker Henrik Lykkegaard fra hans mange år i Cirkusrevyen.
- Jeg har glædet mig vanvittigt til at afsløre næste års revyhold. For selvom vi lige har afsluttet en kanon revysæson med et skønt hold, så er det altid fantastisk at få gang i den næste revysæson - vi er jo tossede med revy, siger revydirektør Mickey Pless i pressemeddelelsen.
- Endnu engang synes jeg, at det er lykkedes os at præsenterer et super godt revyhold, hvor både vi og vores trofaste publikum kan glæde sig.
- Holdet oser af folkelighed, fornøjelighed og festlighed og så oser det af sommerrevy. I Nykøbing lægger vi altid vægt på, at revyen skal være folkelig og tage temperaturen på den verden og det Danmark, som vi lever i lige nu. Det kan dette hold også mestre og derfor glæder vi os vanvittigt til at slå dørene op til endnu en fantastisk sommerrevy, tilføjer Mickey Pless.
Ligesom i år bliver Rasmus Krogsgaard også instruktør på næste års sommerrevy.
Billetsalget til revyen starter 19. september klokken 10.
Revyen rykker spilleperioden nogle dage til næste år og har derfor først premiere 19. juni 2025. Sidste forestilling bliver 30. august.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned