Martina lå hjælpeløs på motorvejen efter ulykke: - Det undrer mig, at folk bare kørte forbi

Synet af forbipasserende biler og lastbiler flimrede forbi hende, imens hun lå i rabatten til motorvejen og mistede oplevelsen af tid og sted.

Klokken var lidt over 7 mandag morgen, og Martina Maria Hansen havde været involveret i en bilulykke, imens hun var på vej på arbejde i Næstved. 

Årsagen til ulykken er nu ved at blive efterforsket af politiet, og den går vi derfor ikke nærmere ind i. Til gengæld har vi talt med Martina Maria Hansen om at blive hjulpet i et særligt sårbart øjeblik af livet. Om at se mennesker, hun ikke kendte, komme løbende for at hjælpe hende.

Da vi talte med hende tirsdag eftermiddag, var hun blevet udskrevet fra sygehusets akutafdeling, fordi hun havde folk omkring sig, der kunne passe på hende.

- Men jeg har set bedre dage. Jeg har fået hjernerystelse, har forstuvet nakken, fået piskesmæld og fået trykket mine ribben. Sagt med andre ord har jeg fået bank af sele og airbag, og jeg føler, at jeg har været igennem 10 omgange med Mike Tyson.

Kom løbende til undsætning

Døren var svær at åbne, så hun var mere eller mindre væltet ud af bilen og lå derfor hjælpeløs på græsset, imens hun hyperventilerede.

Måske gik der fem minutter. Måske gik der 10. Hun husker bare, at en mand kom løbende til undsætning.

- Han må være sendt fra himlen. Han var sådan en ægte hverdagshelt, og han var bare så rolig. Han får mig stabiliseret, og jeg mærker de her sindssyge smerter i nakke og hoved. Så han holder mit hoved fast i et slags greb, og det føles som om, at der går en evighed. Men han sidder faktisk bare og taler til mig helt stille og roligt. Han trøster mig og siger, at det hele nok skal gå, og at han ikke går nogen steder.

Hun har siden ulykken efterlyst både ham og en kvinde, som også hjalp hende på stedet, indtil ambulancen kom. Via Facebook fandt hun frem til Tino Jørgensen, der ligesom hende var på vej til Næstved.

- Vi sad og jokede om, at vores navne mindede om hinanden, og at vi da skulle have kørt sammen, nu hvor vi skulle det samme sted hen.

Afhængig af fremmede helte

En kvinde kom også til stedet og lagde sin jakke over Martina Maria Hansen.

- Jeg husker det som om, at det var hende, der ringede til ambulancen. Jeg sagde, at jeg skulle kaste op, og hun sagde helt roligt, at det måtte jeg gerne gøre på hendes jakke. Jeg kan huske, at hun sad og aede mig på hånden. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skulle have gjort uden dem.

Politiet ankom kort tid før ambulancen, og betjentene hjalp også med at berolige Martina Maria Hansen, der stadig hyperventilerede.

Da ambulancen ankom, hjalp betjentene hende med at komme op på et såkaldt spine board og videre ind i ambulancen, før hun blev kørt mod skadestuen. Her ringede de også og informerede hendes kæreste.

- Jeg ved godt, at det er deres arbejde. Men det er min oplevelse, at de hele vejen igennem var vildt søde. Både politi, ambulancefolk og på skadestuen. Men især også de to, der kom og hjalp mig. Når jeg reflekterer over det i dag, er det så tydeligt for mig, at jeg i et sårbart øjeblik var afhængig af to mennesker, jeg aldrig har mødt før. Og det vil jeg gerne sige dem tak for. Den måde at udtrykke sin glæde på offentligt kan godt mangle lidt i den verden, vi lever i.

Vil gerne i kontakt med ukendt kvinde

Hun har tirsdag været i kontakt med Tino Jørgensen, men hun har endnu ikke fundet frem til den kvinde, som mandag morgen lånte hende sin jakke.

Kvinden må meget gerne kontakte hende, hvis hun genkender sig selv i artiklen her.

- Tino fortalte mig, at han stoppede, fordi han så mig ligge ude foran bilen. Han stoppede, fordi ingen andre havde gjort det. Og jeg vil egentlig bare sige, at jeg blev virkelig glad for, at nogen standsede.

Folketidende har været i kontakt med Tino Jørgensen, der har givet tilsagn til at medvirke i artiklen.

Han understreger, at han ikke var den første på ulykkesstedet, men at de andre implicerede bilister havde takket nej til hjælp og meddelt, at der var ringet efter hjælp.

- Lidt længere henne ad vejen sad Martina på vejen ved siden af sin bil. For mig lignede hun bestemt en, der havde brug for hjælp. Og det undrer mig, at andre bare kørte forbi hende.