Minister: Måske nye tog på Sydbanen fra 2025
De gamle ME-diesellokomotiver skal erstattes af nye el-lokomotiver. Men Sydbanen må vente på de nye lokomotiver. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Sydbanen må vente på lokomotiver.
NYKØBING I slutningen af 2021 indsættes de første af en række nye el-lokomotiver, der skal afløse de nuværende ME-diesellokomotiver, der bruges i regionaltrafikken.
Men Sydbanen mellem København og Rødbyhavn er ikke blandt de strækninger, som først bliver prioriteret. Det fremgår af et svar fra transportminister Ole Birk Olesen (LA) til folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen (S).
Baseret på oplysninger givet af DSB svarer ministeren, at de endelige indfasningsplaner for el-lokomotiverne endnu ikke er fastlagt, men at det er muligt, at de kan begynde at betjene Sydbanen fra omkring 2025.
Allerede i midten af 2021 er Banedanmark efter planen færdig med at opgradere skinnenettet og signalsysstemet på Sydbanen.
DSB oplyser, at rejsetiden med nye lokomotiver og velfungerende infrastruktur forventeligt vil ligge på én time og syv minutter mellem Nykøbing og København H.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned