Det er på markarealet mellem Ny Kirstineberg Gods og Pandebjergvej-kvarteret, at et nyt boligområde ønskes opført. Arkivfoto: Anders KnudsenFoto: Anders Knudsen, FT
Naboer opfordrer byråd til at droppe forslag om nyt boligområde ved Ny Kirstineberg Gods.
GL. KRAGHAVE: Planen for et nyt boligområde på marken mellem Ny Kirstineberg Gods og Pandebjergvej-kvarteret i GL. Kraghave er ikke populært blandt mange af områdets beboere.
Høringsperioden for det ny boligområde sluttede 11. august.
Over 200 beboere på Ny Kirstinebergvej, Kraghave Gaabensevej og Pandebjergvej opfordrer i flere høringssvar byrådet i Guldborgsund Kommune til at skrotte forslaget.
"Samlet vil vi derfor opfordre til, at forslaget til kommuneplanramme NYK B63 ikke vedtages", skriver 204 Pandebjergvej-beboere blandt andet i et fælles høringssvar.
Samlet vil vi derfor opfordre til, at forslaget til kommuneplanramme NYK B63 ikke vedtages.
Høringssvar fra 204 Pandebjergvej-beboere
Samme budskab går igen i et høringssvar fra 15 husstande på Ny Kirstinebergvej og Kraghave Gaabensevej.
Annonce
Værdifuldt kulturmiljø
I høringssvarene fremhæves temaer som kulturmiljø, bevaringsværdigt landskab, skovrejsning, bebyggelsestæthed og æstetik og trafikken.
Beboerne mener, at kommunen i forvejen har udpeget området som et værdifuldt kulturmiljø og bevaringsværdigt landskab.
"Samlet finder vi, at der er så væsentlige problemstillinger omkring den gældende kommuneplans eksisterende rammer i relation til "Kulturmiljøer" samt "Bevaringsværdige landskaber" og det nye forslag til boligområde NYK B63, at byrådet i respekt for sin egen planlægning ikke bør vedtage forslaget", lyder det i et af høringssvarene.
Området er også vedtaget som ønsket skovrejsningsområde, bemærkes det i et høringssvar.
Trafikale problemer
Beboerne mener også, at trafikken vil blive udfordret af mange nye boliger.
"Et så stort antal nye boliger i et område, der ikke er forberedt til det, vil uundgåeligt give massive trafikale problemer og pålægge kommunen store udgifter til ændringer i det eksisterende vejnet", lyder det i et høringssvar.
"Uanset hvilken model der vælges fremadrettet, ønsker vi på det kraftigste at gøre byrådet opmærksom på, at en helt ny bydel med "godt 500 boliger" er en kæmpe udfordring i forhold trafik. Hvis trafikken skal afvikles på Pandebjergvej, bliver det problematisk, da vejen i dag allerede er trafikalt udfordret", skriver de 204 Pandebjergvej-beboere.
"Etableringen af et eventuelt nyt beboelsesområde skal ikke belaste eksisterende boligområders adgangsveje, infrastruktur og tilknyttede udearealer, men bør håndteres internt i det nye beboelsesområde."
Nyt boligområde i Gl. Kraghave
På marken mellem Ny Kirstineberg Gods og Pandebjergvej-kvarteret er der planer om at anlægge et nyt boligområde.
Ny Kirstinebergs godsejer, Axel Castenschiold, har allieret sig med Nordic Ville, der specialiserer sig i at skabe byfællesskaber. Her er forslaget at bygge op til 600 boliger.
Boligerne skal bygges ud fra ny nordisk byggestil med herskabelige boliger i stil med godset.
Fra kommunal side er der forslag om at anlægge op til 136 parcelhuse.
Det ny boligområde er en del af Guldborgsund Kommunes Kommuneplan 2023-2035, som var i høring til og med 11. august.
Fra 12. august - 4. september behandles høringssvarene.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt