NÆSTFORMAND: SKOLER I SMÅ SAMFUND ER LIVSNERVER

GULDBORGSUND/STUBBEKØBING: At Thomas Søndberg Olsen sender sin datter i 0. klasse i Stubbekøbing Skole, kommer for ham som noget helt naturligt.

Næstformanden i landsbyordningens bestyrelse bor selv i byen og vil gerne støtte op om, at skolen og det lille samfund oplever tilgang.

Men ifølge tal fra Guldborgsund Kommunes administration er skolen blandt de tre i kommunen, hvor færrest af distriktets børn går, nemlig 51,8 procent.

- I bilagene kan man læse tallene tre år tilbage, og vi kan konstatere, at det ligger stabilt, men lavt, og vi så da gerne, at flere børn valgte os til, siger Thomas Søndberg Olsen.

Logistik og rammer

Udvalgsformand Jesper Blomberg (DF) har tidligere beskrevet, hvordan elever fra Horbelev svarende til en hel klasse vælger at gå på Møllebakkeskolen, selv om de hører til Stubbekøbings skoledistrikt.

Det har Thomas Søndberg Olsen også bemærket.

- Jeg forstår godt, at forældre vælger en anden skole, hvis det betyder, at de undgår en halv times ekstra transport for at komme til distriktsskolen. Vores skoledistrikt slutter ved Blæsebjerg. Hvis man skal på motorvejen for at komme på arbejde, er det måske mere naturligt, at ens børn går i skole i Nørre Alslev.

Enig med Jesper Blomberg er Thomas Søndberg Olsen i, at privatskolerne er et godt produkt, der også er plads til i Guldborgsund Kommune.

I Stubbekøbings nærhed ligger Skovby Friskole, men Thomas Søndberg Olsen mener ikke, det er den, der suger så mange af distriktets børn til sig.

- Vi kommer naturligvis til at bede administrationen om at uddybe tallene, så vi kan finde ud af, hvad der egentlig sker med eleverne. Jeg tror for eksempel også, at rammerne betyder noget for forældrene. Hvis der ligger en helt ny eller helt nyistandsat skole i Nykøbing, vil nogle måske vælge at sende deres børn i den fremfor til Stubbekøbing, hvor hjemkundskabslokalerne i 2020 blev erklæret uegnet til brug.

Fordele og ulemper

At være en lille skole har både sine fordele og sine ulemper. For med en lille skole følger en lille økonomi og dermed et mindre fagligt miljø.

- Jeg synes, vi har et dygtigt personale, men det er klart, at med færre tildelinger skal en tysklærer for eksempel være god til at søge faglig sparring andre steder.

På den anden side er det ifølge Thomas Søndberg Olsen værd at overveje at sende sit barn i en landsbyskole, hvis man kan lide det nære miljø og de mindre rammer.

- For nogle børn er det mere trygt end på de større skoler.

For fremtiden håber han, at skolen bliver tænkt mere som en del af byen, for selv om der i dag er etableret en landsbyordning, opfordrer næstformanden til, at man fra politisk side genbesøger den.

- Vi ved jo, at skolerne i de små samfund er livsnerver, og vi vi vil opfordre politikerne til at kigge på, hvordan landsbyordningen skal udvikle sig, lyder det.

Frihed og hele potentialet

Og hvad så med skolen i sig selv? Hvad mener Thomas Søndberg Olsen, der skal til, for at distriktets børn i højere grad vil gå der?

- Hvis vi får større frihed og nogle ressourcer, ikke nødvendigvis kun økonomi eller folk med skolefaglige briller på, men også eksempelvis en bosætningskoordinator, kan vi hjælpe hinanden med at få fremhævet hele områdets potentiale. Området kan så meget. Vi har en helt vidunderlig natur og rigtig mange håndværksvirksomheder i området. Vi har Falsters Kyst, som man måske også kunne have nogle muligheder for at samarbejde med. Jeg ser også nogle fede perspektiver i, at vi har to efterskoler i området, hvor outdoor og idræt er en kernekompetence. I Maribo underviser elever fra gymnasiet i folkeskolen. Kunne man forestille sig nogle lignende samarbejder? Udfordringen for os i bestyrelsen og skoleledelsen er, at vi ikke er projektkoordinatorer. Vi har ikke tiden til det, men vi så også hellere, at man satte folk med forstand på den slags til det. Det er for eksempel den slags ressourcer og frihed, vi efterspørger.