Når ånden må sulte igen

MARIELYST Tallerkener bliver i skabene. Sangbøgerne på reolerne. Undervisere og kursister er sendt hjem. Det er en noget punkteret udgave af livet som forstander for Højskolen Marielyst, Christian Schou har oplevet under tre nedlukninger. Den nuværende tog livet af jule- og nytårsholdene, og der er underligt stille. Med snefaldet i julen kunne det minde lidt om en scene fra gyserklassikeren "Ondskabens Hotel". Tanken har da også strejfet Schou.

- Jeg plejer at joke lidt med, at jeg da ikke er begyndt at se rollatorerne køre rundt af sig selv endnu, siger han, da Folketidende ringer og spørger til situationen.

For ét er at klare sig igennem med hjælpepakker. Det gør højskolen, så de store økonomiske konsekvenser udebliver. Noget andet er, at livsindholdet, også for forstanderne, er noget helt andet, end det skulle have været.

- Man er jo blevet en slags opsynsmand i stedet for, lyder det.

Forstanderparret får tiden til at gå med det administrative og planlægning, men holder også lidt mere ferie, end de ellers ville have gjort. De bevarer forstanden, så længe genåbningen ikke trækker ud.

- Første og anden gang med nedlukningerne var der ingen udløbsdato, eller den blev hele tiden flyttet. Det betød, at vi hele tiden skulle være standby, og den situation vil vi gerne undgå, siger Christian Schou, der håber at åbne igen 30. januar.

En af de kursister, der deler håbet, hedder Jørgen Raun. Han bor i Slagelse og tog på sit første ophold et par år efter, at han mistede sin kone for syv år siden.

- Det var kedeligt at rejse alene. Derfor tog jeg med højskolen til Riga, husker den 80-årige Raun, der er blevet så bidt af det, at han i 2021 var afsted hele tre gange af 14 dages varighed. Nytåret skulle han også have holdt på skolen.

- Jeg er et søgende menneske, og opholdene giver mig en masse. Både forståelse for andre og viden, som man kan drøfte med andre.

Jørgen Raun har skrevet undrende på højskolens facebookside, at dér hvor man passer på ham, må han ikke komme, men til buffetter og begravelser med sang, må han gerne.

- Det er ikke fordi, jeg lider voldsomt under det. Om lidt tøffer jeg til krolf, og jeg finder andre måder at være sammen med folk på. Jeg kan bare smaddergodt lide at tilegne mig viden og livsanskuelser. Tiden, vi ældre har tilbage, er begrænset, så vi vil gerne udnytte den så godt, vi kan.