NFH opgiver planer om sommerfest på Marielyst
Lars Lilholt Band gav trængsel til NFH Festival i Nykøbing sidste år. I år har man haft planer om at rykke festivalen til Marielyst - men det er nu opgivet. Foto: Flemming Karlsen
Flemming Karlsen
- De fysiske rammer på Marielyst er ganske enkelt ikke store nok, siger Søren Jacobsen, NFH
Marielyst - Desværre. Men vi vender stærkt tilbage med en NFH-festival næste år ...
Håndboldklubben i Nykøbing havde sidste år i august solid succes og tusinder af gæster til sin "efterfølger" for Nykøbing F. festuge på Torvet. I år har man så i en lang periode arbejdet med planer om at afvikle NFH Festival på Marielyst i stedet - fordi Torvet i Nykøbing er under ombygning i år. Men festivalen i Marielyst er nu endeligt skrinlagt.
- Der har bestemt ikke manglet positiv opbakning fra hverken handelslivet på Marielyst eller fra kommunen. Men det kniber med de fysiske rammer. Der er ganske enkelt ikke plads nok omkring Torvet til en festival af den slags og med de navne, vi gerne vil lave, siger Søren Jacobsen.
Man har også overvejet at flytte til arealerne ved Lupintorvet.
- Men det vil være besværligt - og vi får ikke det tætte samspil med især restauratørerne, som vi lægger vægt på både i Nykøbing og i oplægget til Marielyst, siger Søren Jacobsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned