- NU ER DET BARE AT VENTE
Thorkild Holmboe-Hay drømmer om et sæde på Christiansborg. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Thorkild Holmboe-Hay venter spændt på, om han får et sæde på Christiansborg.
GULDBORGSUND: Thorkild Holmboe-Hay er på vej mod Christiansborg inden længe.
Om han kommer ind på et mandat som en af de 179 folkevalgte, tør han ikke spå om, men folketingskandidaterne for Socialdemokratiet, som Thorkild Holmboe-Hay repræsenterer, holder valgfest på borgen.
Lige nu er der ikke så frygtelig meget andet at gøre end at vente.
Socialdemokratiet ligner det største parti i landet med en meget stor margin ned til det næststørste i de allerførste såkaldte "Exit-polls", der er offentliggjort, kort efter valgstederne lukkede her klokken 20.
Det vækker glæde hos Thorkild Holmboe-Hay, der har været opstillet i Guldborgsund-kredsen.
- Det ser ret fornuftigt ud lige nu, synes jeg. Men det må da gerne blive bedre, det er da klart. Men det ligner, at Socialdemokratiet bliver det klart største parti, og det er jeg jo glad for, fortæller Thorkild Holmboe-Hay.
Det ser ret fornuftigt ud lige nu, synes jeg. Men det må da gerne blive bedre, det er da klart. Men det ligner, at Socialdemokratiet bliver det klart største parti, og det er jeg jo glad for.
Thorkild Holmboe-Hay (S), folketingskandidat
Ved det ikke endnu
De personlige stemmer tælles først op i morgen, onsdag, så om Thorkild skal repræsentere parti og Lolland-Falster på tinge, det er stadig ikke noget, der er vished om. Men det er da klart, at han håber.
- Men der er ikke så meget andet at gøre end bare at vente lige nu. Jeg står her med min kæreste inde på Arbejdsmuseet, og så går turen ind til Christiansborg senere, lyder det fra den spændte socialdemokrat.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned