Ved intensivafdelingen på Nykøbing F. Sygehus kan man afhente den vederlagsfri medicin, som patienter indtil nu har skulle hente på den afdeling, de var tilknyttet. Om det så var i Køge eller Slagelse. Her putter Nikoline Aare Møller medicin i boksene. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
En ny medicinboks på Nykøbing F. Sygehus skal give eksempelvis kræftpatienter langt bedre muligheder for at hente vederlagsfri medicin. Medicin, som de ellers skulle hente på de sygehuse, hvor behandlingen foregår.
NYKØBING: Det ligner en pakkeboks, og langt henad vejen fungerer den nye medicinboks også sådan. Det er et sted, hvor borgere i behandling for eksempelvis kræft eller gigt kan hente den medicin, de har brug for som del af deres behandlingsforløb på et sygehus.
Og de kan åbne boksen med en simpel sms-kode fra deres telefon.
Man får tilsendt en sms-besked med en kode, som man taster ind. Og så får man medicinen udleveret. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
I juni kunne Region Sjælland som den første region i Danmark indvie en medicinboks på Næstved Sygehus, og nu rummer Nykøbing F. Sygehus ligeledes en medicinboks.
Borgere, der bor på det vestlige Lolland, har indtil nu måttet køre i timer for at hente deres medicin, hvis den stod på en afdeling i det sjællandske. Nu er turen blevet en lille smule kortere.
Langt imellem sygehusene
Annonce
Boksen benyttes af de fem tilknyttede afdelinger, Reumatologi i Slagelse og Køge, Hæmatologisk i Roskilde og Onkologisk i Næstved og Roskilde. Men man håber på sigt at gøre det muligt at hente også andre typer medicin i boksen.
Medicinboksen findes ved at gå ind ad indgang 62 på Strandboulevarden 62. Her er den placeret til højre for døren. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
I første omgang er det dog ikke muligt at hente medicin, som skal købes på apoteket. Men har man brug for blodfortyndende medicin efter en operation, eller er man i langvarig behandling med mave/tarm eller dialysepatient, så vil man kunne benytte sig af pakkeboksen, forklarer Anne Ellekær Kamph, der er ledende farmakonom i Region Sjælland.
Hun tilføjer, at medicinboksen er kommet til Nykøbing F. Sygehus, fordi det dækker et område, hvor der er langt imellem sygehusene. Er man i tvivl, om det gælder én selv, kan man kontakte den sygehusafdeling, man er tilknyttet, for at lære mere.
Medicinboksen findes ved at gå ind ad indgang 62 på Strandboulevarden 62. Her er den placeret til højre for døren.
Det næste sygehus, der får en pakkeboks, bliver Holbæk Sygehus i Nordvestsjælland.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned