Ny lokalplan for Lindholm igangsat
Boligblokkene på Vendsysselvej skal rives ned for at gøre plads til 48 boliger i rækkehuse. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Planen skal gøre, at 192 boliger på Vendsysselvej kan blive til 48.
GULDBORGSUND Som bekendt ønsker Boligselskabet Vendersbo at omdanne de fire blokke på Vendsysselvej i Nykøbing med i alt 192 lejligheder til 48 lejligheder i ét plan.
Det kræver en ny lokalplan, har administrationen i Guldborgsund Kommune vurderet, da det nye byggeri bliver væsentligt anderledes end det nuværende.
I planen skal det blandt andet nærmere beskrives, hvilke muligheder der skal være for farver og materialer for bebyggelsen og beplantninger på fælles grønne områder, og arbejdet med den kan nu komme i gang. Det ligger fast, efter byrådet på dets møde torsdag har godkendt dette.
De nuværende blokke rives efter planen ned i efteråret 2022, og da der går et stykke tid, før den nye lokalplan ligger klar til godkendelse, er det vigtigt at komme i gang med den. Det påpegede borgmester John Brædder, Guldborgsundlisten, på mødet, hvor en række byrådsmedlemmer efterfølgende rejste en efterhånden kendt problematik: Genhusning af de nuværende beboere.
- Det er et stort problem med genhusningsmulighederne her. Det har vi talt om før i den her sal, at der ikke er leljligheder nok og slet ikke i den prisklasse, lejerne derude har været vant til, lød det fra Annemette Schønberg Johnsen (SF), mens Enhedslistens Bente Lerche-Thomsen spurgte:
- Hvornår findes der genhusning til de her 192 boligers lejere?
René Christensen (DF) nævnte, at opgaven med genhusning nok lå ved boligselskabet, men at kommunen også har en forpligtelse over for borgerne.
Konstitueret kundechef i Vendersbo, Birgitte Werngreen-Nielsen, kunne forleden fortælle, at lejerne fra 68 af boligerne er eller er i gang med at blive genhuset.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned