NYRENOVERET DIGE ÅBNER
Første del af renoveringen foregik i efteråret på strækningen fra sortevej til birkemosevej. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Det har egentlig ikke været lukket. Alligevel åbnes det nye dige af borgmester og digelagets formand på søndag.
Det har kostet Guldborgsund Kommune 8,5 millioner kroner at renovere de 17,6 kilometer digekrone, der beskytter i alt 11.000 sommerhuse, landbrug, virksomheder og boliger. Digekronens sti er renoveret af MSE og gjort til en fællessti, hvor både cyklende og gående færdes.
Det har egentlig ikke været lukket, men selvom der fortsat mangler nogle kilometer at renovere ved Bøtøskoven, åbnes stien på det nye dige. Det sker på søndag 12. juni klokken 10.30 ved ved overgangen over digekronen ved Marielyst Torv.
Det bliver borgmester Simon Hansen (S) og formand for bestyrelsen i Det Falsterske Digelag Christian Schou, der åbner den nye sti på det falsterske dige. Når de har talt, er der let og lokal forfriskning til de første 100 fremmødte.
En halv time senere, klokken 11.00, er der guidet tur på diget med fortælling om historikken for stormflod i anledning af jubilæet. En god chance for at høre fortællingen om stormfloden i 1872 og hvad diget har betydet for hele området og de mennesker, der bor der.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned