Biolog Rasmus Nyholt sidder til hverdag ved en computer på rådhuset og arbejder med godkendelser. Lørdag fik han lov at komme ud i naturen og lege ved søen på Ovtrup Spejdercenter med treårige Vincent. Deres begejstring for fangsten af frøer, haletudser og salamandere var lige stor. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Haveejere har registreret overraskende meget vild natur.
OVSTRUP: Ååååååhr, se lige den der! Vincent på tre år og biolog Rasmus Nyholt tømmer nettet for fangst og begejstres i fællesskab over grønne frøer, vandsalamandere, mosaikguldsmedlarver, vandkalvelarver, skorpiontæger og haletudser.
Det er vild inspirationsdag på Ovstrup Spejdercenter, og søen bidrager med sin egen inspiration. Den blev gravet for to år siden og er fuld af liv.
Har man ikke plads til en sø, er et lille vandbassin også en mulighed for at skabe mere vildskab i haven derhjemme, og det er der mange, der har gjort.
Guldborgsund Kommunes naturafdeling har netop opgjort tilmeldingerne til konkurrencen om at lade det vilde vokse under titlen "Vores Vilde Guldborgsund".
630 hektar er det løbet op i. Mest private haver, hvor vandhuller og havebassiner, væltede træstammer, pindsvinehuse, fuglekasser, insekthoteller, bivenlige blomster og langhårede græsplæner tæller med.
Annonce
- Enkelte landbrug har også meldt ind, men det er mest private haver, hvor folk har ladet måske bare 100 kvadratmeter voksne vildt. Tilsammen bliver det til vildt meget, og det er mere, end vi havde turde regne med eller håbe på, fortæller biolog Rasmus Nyholt.
Søen på naturgrunden ved spejdercenteret blev gravet for to år siden og er fuld af liv. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Tilsammen bliver det til vildt meget, og det er mere, end vi havde turde regne med eller håbe på.
Rasmus Nyholt, biolog
Er ren terapi
De 630 hektar er registreret og sendt videre i den kommunale konkurrence, hvor en vinder trækkes til september. Men bestræbelserne for at lade det vilde vokse fortsætter.
Vincent og hans familie gik sammen med andre interesserede en tur på naturstien ved spejdercenteret og lærte om den biodiversitet, der vinder, når mennesker går lidt mindre grundigt til værks med oprydning og græsslåmaskiner i haverne.
En vandsalamander studeres, inden den sættes tilbage i sin sø. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Kommunen selv arbejder også videre i vildskabens navn.
- Vi er i gang med at revidere vores plejeplaner for de kommunale områder, hvor vi ikke pr. automatik skal slå græsset, hvis det ikke er nødvendigt. Også børnehaver og plejehjem kan få mere glæde af naturen, hvis vi accepterer mere vildt. En fuglekasse med trafik til ungerne er jo ren terapi for ældre på et plejehjem at følge, fortæller lederen af driftsplanlægning i kommunen, Martin Steenstrup.
Der er grønne frøer i nettet, næsten hver gang det trækkes op. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole