Øvelse handler om liv og død

NYKØBING Det er bedre at øve sig end ikke at øve sig.

Det er videnskabeligt bevist, og dermed er undskyldningerne for ikke at gøre det manet til jorden. Især når man arbejder med patienter på et sygehus.

Nykøbing F. Sygehus rejste sig tirsdag et par hovedhøjder hen over de fleste andre sygehuse i regionen, når det handler om at gøre sine medarbejdere dygtigere. Det et år gamle Athena-Huset, der er placeret på sygehusets grund ud mod vandet, er forvandlet til et hypermoderne læringslaboratorium, hvor personalet kan træne sine teknikker og blive endnu bedre, siger sygehusdirektør Ricco Dyhr.

- Vi vil og skal være et stærkt akutsygehus, men det kræver træning af vores kompetencer. Per definition er vi ikke automatisk kompetente til det, vi skal resten af vores liv.

Der er lagt fokus på de specialer, som sygehuset tilbyder. For eksempel akutte tilstande, nyresygdomme og kronikere. Og træningsrummene er udstyret med både avancerede dukker, hvor man blandt andet kan øve sig i at lave rygmarvsblokader, og maskiner, der gør brug af kunstig intelligens.

- Uanset hvad du laver på sygehuset, kan du øve dig i noget her i huset, forklarer Ricco Dyhr.

Ambitionen er, at 90 procent af sygehusets personale kommer igennem et forløb i løbet af det kommende år.

Øvede sig på hinanden

Fem sygeplejestuderende, der begyndte i praktik for en uge siden, står foran et bord med to arme.

Det er ikke rigtige arme, men det ligner meget godt, og de er udstyret med små indvendige baner, der tilføres en rødlig væske, som skal simulere blod. Her kan de studerende øve sig i blandt andet at lægge et drop. Imens stiller deres underviser spørgsmål.

I gamle dage, som jo egentlig blot er i forgårs, trænede man sådan nogle ting på hinanden. Eller på patienterne, siger vicedirektør Inge Paamejer.

- Da jeg selv var under uddannelse, øvede vi os på patienterne. Selvfølgelig med en færdiguddannet ved vores side. Og langt de fleste patienter var meget imødekommende og klar på at lade den næste generation lære noget nyt.

På en anden stue er en studerende i gang med at iføre sig en tyngdedragt. Dels så hun kan opleve, hvordan en patient i den øvre vægtklasse oplever det at ligge på ryggen i længere tid eller bare at komme op i en hospitalsseng. Dels så personalet lærer at håndtere patienterne korrekt, så de ikke selv får forflytningsskader.

Patienter dør af fejl

At øve sig, når man har med patienter at gøre, handler om liv og død. Fejl i sundhedsvæsenet koster ikke kun penge. Det kan potentielt også koste liv, forklarer Lars Konge, professor og speciallæge i thoraxkirurgi på Rigshos­pitalet.

- Medicinske fejl, der kunne have været undgået, er generelt en hyppigere dødsårsag end blandt andet hjertekarsygdomme.

Dertil kommer, at flere end hver 20. patient, der indlægges på akutafdelingen, vil opleve en utilsigtet hændelse.

Per patient koster det i gennemsnit hospitalet 100.000 kroner. Derfor forventer hospitalet også, at man på sigt vil kunne spare penge ved at uddanne personalet.

Men der er på landsplan mange forklaringer på, hvorfor man ikke får øvet sig. Den mest udbredte er manglen på tid.

- Men sådan noget skal ikke ske, når børnene er puttet. Det skal integreres i arbejdsdagen, og det skal ledelsen sørge for, siger Lars Konge og tilføjer, at det selvfølgelig også skal have klinisk relevans for den enkelte medarbejder.

Han viser en side på sin powerpoint-præsentation, hvor visionen i 2019 var, at læger og sygeplejersker skal øve sig, før de udøver noget på patienter.

Han tør ikke sige, hvornår den vision er virkelighed over hele landet.

- Men nu kommer man i hvert fald et stort skridt nærmere.