UU-vejledere samt intensiveret markedsføringen af, hvad det vil sige at være elev på Celf. Og hvilke muligheder der ligger i en erhvervsuddannelse. Foto: Patrick KirkbyPatrick Kirkby
Flere elever end forventet er begyndt på grundforløb 2 hos Celf i Nykøbing, og det kan vidne om en stigende interesse for erhvervsuddannelser, mener direktør.
302 elever er i januar startet på en erhvervsuddannelse på Celf, og det bliver fejret på direktionsgangen hos Søren Vikkelsø. Det er nemlig en del flere, end hvad man havde forventet, forklarer han.
Sidste år startede 289 elever op i januar. Og med de faldende ungdomsårgange er det derfor et antal, der vækker opsigt.
Men det større optag er ikke den eneste gode nyhed fra den lokale uddannelsesinstitution. 44 af eleverne kommer nemlig fra byer uden for Lolland-Falster, og det er cirka 50 procent flere end sidste år.
Langt de fleste er fra Sjælland, imens tre er fra Fyn.
Søren Vikkelsø er direktør på Celf. Foto: Ingrid RisFotograf Ingrid Riis
En del af eleverne, 47 for at være helt præcis, har også allerede en aftale om en læreplads.
Annonce
- Det er cirka 15 procent af eleverne, og at så stor en andel allerede har en aftale, har vi ikke oplevet før.
Ser man bort fra al beskedenhed, så er hans eget bud på den store opbakning fra Sjælland, at uddannelsen har et godt ry blandt læremestrene.
- De ved, at vi har en rimelig høj kvalitet på vores uddannelser, og det skal vi også have, hvis vi skal tiltrække andre. Særligt elektrikeruddannelsen er der en stor søgning mod. Det har vi også set tidligere, men det har primært været på hovedforløbet og ikke på grundforløb 2. Så vi oplever simpelthen, at virksomheder fra andre steder i landet sender deres elever til os, fordi det er et godt sted at blive uddannet.
Erhvervslivet må bakke op
Disse elever har mulighed for at bo på skolehjemmet, hvor der er 166 pladser. Der er folk ansat til at lave aktiviteter med dem, og en del af skolens værksteder er også åbent efter normal lukketid, så de kan gå derhen og træne.
Vi har brug for, at erhvervslivet bakker op om de mange unge, som har valgt en erhvervsuddannelse.
Søren Vikkelsø, direktør, Celf
Den øvrige del af eleverne - dem, der kommer fra lokalområdet, kan vise sig at være frugten af flere års målrettet arbejde fra Celf, mener direktør Søren Vikkelsø.
Udover at øge kvaliteten på uddannelserne, har man også haft et større samarbejde med folkeskolerne og UU-vejledere samt intensiveret markedsføringen af, hvad det vil sige at være elev på Celf. Og hvilke muligheder der ligger i en erhvervsuddannelse.
Det store optag er en positiv nyhed, men der er stadig udfordringer. For det betyder endnu flere lærlinge, der har brug for en læreplads.
- Vi har brug for, at erhvervslivet bakker op om de mange unge, som har valgt en erhvervsuddannelse. Det er her, grundstenen til fremtidens arbejdskraft bliver lagt, forklarer han.
Mangler fortsat lærepladser
Annonce
De kommende år forventes Danmark at stå over for en betydelig mangel på faglært arbejdskraft inden for flere brancher, herunder bygge- og anlæg, industri og sundhed, lyder det fra Celf.
Derfor har man behov for, at eleverne får lavet gode aftaler. Nogle få arbejdsgivere er enormt flittige og har op til 20 lærlinge. Men de kan ikke trække ansvaret for alle, understreger han.
De elever, der ikke får en læreplads, kommer i skoleoplæring på Celf, hvor de får lov at bruge tiden fornuftigt, indtil de kommer i lære. I gennemsnit går der 19 uger, før det lykkes.
I mellemtiden er eleverne forpligtet til at søge lærepladser over hele Danmark. Det vil sige, at de skal søge pladsen, selvom den ligger i Skagen.
- Hvis man vil sørge for hele tide at have kvalificeret arbejdskraft og holde medarbejderne ajour, skal man have nye forsyninger af folk ind. Gode folk, der kan bringe den nyeste viden ind, og som holder virksomheden opdateret. Branchen vil i fremtiden ikke kunne klare sig så godt som nu, hvis man ikke har en velkvalificeret arbejdsstyrke.