14-årige Karina Bagge Nielsen fra Fjelde Lolland Falster Ponytrav blev en af de fem nominerede i kategorien Årets Ponyprofil 2021. Her er det far John Nielsen, Karina Bagge Nielsen og Benina Nielsen fra Stald Benina på Ebbe Alle 10 ved Flintinge. Det er her, køreskoleponyen Mindy på 97 centimeter til højre og Karinas egen hest Dråbe Rosendal på 140 centimeter blandt andet får lov at træne sammen med deres talentfulde rytter og kusk. I 2021 har Karina været fast inventar i ponytravløbene på Nykøbing F. Travbane. Hver lørdag er hun troppet op og har kørt med sin egen Dråbe Rosendal eller lånehesten Mindy fra Lolland Falster Ponytrav. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen
Som eneste nominerede fra Lolland-Falster er 14-årige Karina Bagge Nielsen lørdag til Hestesportens Galla.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
FJELDE Lidt som en Robert. Sådan forklarer Heidi Hansen i telefonen, hvad det er for en størrelse pris, hendes datter Karina Bagge Nielsen er nomineret til ved det store arrangement på lørdag i Aarhus.
Nu er det dog alligevel ikke den årlige hyldest af og for den danske filmbranche, det her skal dreje sig om, men i stedet Hestesportens Galla og en nominering i kategorien Årets Ponyprofil 2021. Mange hesteinteresserede læsere vil formentlig vide, at det er en ganske stor nominering, som 14-årige Karine Bagge Nielsen fra Fjelde har opnået.
Byggefirmaet BygNyt.info er sprunget til som sponsor for 14-årige Karina Bagge Nielsen, der drømmer om en dag at blive professionel træner inden for hestesport. Måske er der en fornem pris at sende karrieredrømmene videre med, når nomineringerne på lørdag munder ud i en prisuddeling ved Hestesportens Galla i Aarhus. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen
175 starter og 30 alene i år
Selv om den fornemme nominering efter 175 starter i alt, 30 alene i år og heraf 15 sejre, på ingen måde er en tilfældighed, var det alligevel en ganske overrasket Karina, der for nylig - oven på nomineringsmeldingerne på Fast Track-kanalen - blev gjort opmærksom på chancerne for at løbe med den fornemme pris på lørdag. Karina selv havde - som så ofte - været travlt beskæftiget med at passe hest, så hun havde ikke fuldt sendingen.
Men nu er der kommet "kriller" i maven.
Annonce
- Det vil selvfølgelig være en kæmpe ære, hvis jeg skulle være heldig at vinde på lørdag, slår Karina fast, da Folketidende gæstede den talentfulde rytter og kusk under træningen hos Stald Benina ved Flintinge onsdag eftermiddag.
Her var også far John Nielsen i aktion - som så ofte før - med chaufførtjansen. Der var nemlig kørt både en firbenet Mindy på 18 år og en lige så firbenet Dråbe Rosendal på 25 år i stilling til en lille fotosession på Ebbe Alle hos Stald Benina. Her bliver der ofte trænet i fuld trav - akkurat som det ofte også går til Nykøbing F. Travbane. Eller til Odense, Billund, Sydsjælland, Helsingør og Charlottenlund. Mange væddeløbsbaner er besøgt gennem årene, og selv om Karina "kun" er 14 år, går hun nu ind i sin femte sæson som godkendt til kørsel med vogn. Og der drømmes. Ikke mindst om en fremtidig optagelse på en travefterskole i Sverige ...
Årets Ponyprofil gælder i øvrigt både som kusk og som rytter i Monté - altså ridetrav.
Dråbe Rosendal (til venstre) formår, når det går allerstærkest, at tilbagelægge en kilometer på 2 minutter og 40 sekunder, mens den noget mindre Mindy kan komme afsted med 2 minutter og 47 sekunder - altså hvis Karina Bagge Nielsen "styrer med" og lægger taktikken i løbet. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen