Penge til gymnasier og pendlere
Finansloven blev forhandlet på plads mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det lokale folketingsmedlem, René Christensen (DF), har siddet med ved forhandlingsbordet i Finansministeriet de seneste mange uger. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Finansloven drypper lidt penge ud over Lolland-Falster
LOLLAND-FALSTER 500.000 kroner til hvert af de to gymnasier på Lolland, en permanentgørelse af det forhøjede pendlerfradrag, et nyt overnatningsfradrag til ø-pendlere samt flere penge til nedrivning af faldefærdige bygninger.
Det er nogle af de mest centrale elementer vedrørende Lolland-Falster i finansloven, der fredag blev forhandlet på plads mellem regering og Dansk Folkeparti.
- Jeg vil betegne finansloven som rigtig god for Lolland-Falster, lyder vurderingen ikke overraskende fra René Christensen (DF), der som lokalt folketingsmedlem har siddet med ved forhandlingsbordet i Finansministeriet de seneste mange uger.
Lennart Damsbo-Andersen (S) har både ris og ros til finansloven.
- Der er faldet små dryp af til Lolland-Falster. Jeg havde dog også været dybt skuffet, hvis ikke René Christensen havde formået at forhandle lidt hjem til Lolland-Falster, siger han.
Lennart Damsbo-Andersen roser pendlerfradrag og de ekstra penge til nedrivning, men mener, at de mindre gymnasier bør få tilført langt flere penge.
- Hvis ikke der sker noget på det område, så frygter jeg lukninger, siger han.
Læs mere om de lokale konsekvenser af finansloven i mandagens Folketidende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned