Politi undersøger sag om voldtægtsforsøg
Politiet var lørdag eftermiddag på Burrevej på Marielyst for at undersøge en sag om forsøg på voldtægt. Blandt andet blev der brugt hunde til efterforskningen. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
61-årig kvinde fra Lolland blev afhørt i aftes.
MARIELYST: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er i gang med at undersøge en sag om et forsøg på voldtægt på Marielyst.
En 61-årig kvinde fra Lolland henvendte sig til politiet lørdag formiddag og fortalte, at hun klokken 01 lørdag morgen var blevet overfaldet på vej hjem.
Overfaldet fandt ifølge kvinden sted, da hun gik i nærheden af Holmegårdsvej. Hun bor i sommerhus i området, oplyser politiet.
En mand, iført hættetrøje, greb fat i hende. Kvinden gjorde modstand, og efter et stykke tid opgav manden.
Det skete samtidig med, at en bil kom kørende forbi, og det har måske skræmt manden, der derefter forsvandt.
Efterforskningen er i gang.
Stefan Jensen, vagtchef
Afhørt i aftes
Kvinden sad lørdag aften ved 20-tiden til afhøring hos politiet, og her gav hun et signalement af manden.
Han beskrives som cirka 40 år, 175-180 centimeter høj og almindelig til kraftig af bygning. Manden havde sort hår, var mørk eller meget solbrændt og talte dansk. Hætten på hans trøje var trukket op
- Vi betragter det som et forsøg på voldtægt, siger vagtchef Stefan Jensen til Folketidende.
På det tidspunkt havde politiet ikke nogen formodning om, hvem den omtalte mand er, og derfor var der lørdag aften heller ikke anholdt nogen i sagen.
- Vi er i gang med en efterforskning, blandt ude på stedet, siger Stefan Jensen.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst