Problemer med nyt signalsystem fik tog til Nykøbing til at holde stille
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Tog til Køge, Næstved og Nykøbing var tirsdag aften aflyst. Problemerne ser dog ud til at være løst igen.
Der kørte tirsdag aften og natten til onsdag ingen tog mellem Køge, Næstved og Nykøbing på grund af problemer med et nyt signalsystem.
Det oplyser Banedanmark, der står for signalsystemerne, til Ritzau. DSB skriver det også i en besked om trafikændringer på sin hjemmeside. Onsdag morgen skulle togene dog køre efter planen igen ifølge DSB's hjemmeside og Rejseplanen.
Det var mellem Køge Nord, Køge, Næstved og Nykøbing Falster, at der ikke kørte tog. Også mellem København H og Ringsted over Køge Nord stod togene stille.
Banedanmark forventede tirsdag aften, at togdriften ville være oppe at køre igen onsdag morgen.
Mens problemerne stod på, blev der bestilt togbusser til strækningerne. Men ifølge DSB var der kun et begrænset antal busser til rådighed.
- Hold øje med Rejseplanen, lød opfordringen tirsdag aften fra Banedanmark.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie