Pumaer forsøgt forgiftet: Nu opruster Krokodille Zoo
Blandt de nye tiltag er adskillige overvågningskameraer som dette, der ifølge Folketidendes oplysninger alene filmer ind på Krokodille Zoos's område. Foto: Anne Katrine Petersen
Anne Katrine Petersen
Både i oktober og november måned har Krokodille Zoo haft besøg udenfor lukketid af gæster, som ikke ville dyrene godt. Det har de nu taget konsekvenserne af.
At de gemmer på noget dyrebart i Krokodille Zoo, er ingen nyhed for de fleste lokale. Men da Folketidendes udsendte forleden kørte forbi, tabte hun alligevel kæben. Lige indenfor hegnet er seks overvågningskameraer på trefod nemlig stillet op.
På en låge til hegnet fremgår det af et enormt skilt, at her er tale om et særdeles sikret område. Der manglede kun militært personale langs hegnet for at fuldende indtrykket af, at her kunne være andet og mere end krokodiller, dovendyr og pumaer?
Ærgerligt, at det er nødvendigt
Folketidende har kontaktet den lokale zoo for at få en forklaring. Den kommer fra bestyrelsesformand for Fonden Krokodille Zoo, advokat Morten Jensen:
- Vi er meget ærgerlige over, at det åbenbart er nødvendigt med så omfattende en sikkerhedsforanstaltning på et sted, der skal bringe glæde og gode oplevelser til de mange børn og voksne, der hvert år besøger Krokodille Zoo, lyder det.
Vi meget ærgerlige over, at det åbenbart er nødvendigt med så omfattende en sikkerhedsforanstaltning
Morten Jensen, formand for bestyrelsen i Fonden Krokodille Zoo
Går efter pumaer
Bestyrelsesformanden fortæller, at man tilbage i oktober konstaterede, at flere af dyrene inde i Tropehallerne opførte sig mærkeligt. Som var de blevet forgiftede. Fagpersoner i forhold til dyr og sikkerhed blev tilkaldt, og overvågningskameraer sat op.
- Kort efter oplevede vi, at ét af disse kameraer blev deaktiveret om natten. Det blev fysisk drejet væk, så det ikke kunne filme området med pumaerne. Kameraet var højt placeret, og handlingen var tydeligt bevidst. Dagen efter var pumaerne syge - igen med symptomer på forgiftning, og der blev fundet effekter i deres bur, som ikke stammer fra Krokodille Zoo, fortæller formanden for bestyrelsen.
Dyrenes sikkerhed er højeste prioritet
Det var derefter, det blev besluttet at iværksætte den omfattende videoovervågning på området.
- Det her er noget, vi ikke tidligere i Krokodille Zoos levetid har oplevet. Det er vores højeste prioritet at beskytte dyrene mod yderligere skade, så for at kunne reagere hurtigt på eventuelle fremtidige hændelser har vi øget sikkerheden, forklarer Morten Jensen.
Sagen om de uindbudte gæster i Krokodille Zoo er overdraget til de relevante myndigheder.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie