René: Det er ikke mange sager
René Christensen mener ikke, Dansk Folkeparti har været specielt meget i opposition. Men den skarpe debat om vindmøller har ændret stemningen, vurderer han. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Gruppeformand tager afstand fra beskrivelsen af Dansk Folkeparti som værende i "voldsom opposition".
GULDBORGSUND Det har skabt storm om Dansk Folkepartis ageren som oppositionsparti, at Lis Magnussen og Mette Møller er blevet løsgængere. I forbindelse med deres farvel til partiet forklarede de, at Dansk Folkeparti det seneste år har skullet udføre en eller anden form for hævn, fordi René Christensen ikke blev borgmester.
- Nu skal vi sige nej til alting, fortalte Lis Magnussen.
Og opfattelsen af Dansk Folkeparti som krigerisk blev bekræftet af borgmester John Brædder (G).
- Vi har kunnet se et DF, som er i voldsom opposition for at være i opposition, sagde han.
Men den beskrivelse af Dansk Folkepartis ageren i byrådet er urimelig, mener gruppeformand René Christensen.
- Hvad er det for nogle sager, hvor vi har været "i voldsom opposition" og stemt imod? Det kan man se i referaterne, og det er ikke ret mange sager. Vi har for eksempel ikke stemt imod John som borgmester - så havde vi været i rigtig opposition. Og vi stemte heller ikke imod budgettet, for lige meget hvor meget opposition vi er, må man anerkende den størrelse, man har, bemærker han.
Selv hæfter René Christensen sig ved sagerne om vindmøller ved Vennerslund og Skørringe. Her mindede han på byrådsmødet i august - da det handlede om Vennerslund - om et vælgermøde i Rema 1000, hvor John Brædder (G), Bo Abildgaard (S) og han selv var enige om, at vindmøller skal ud på havet.
- Der havde vi en rigtig skarp debat i byrådssalen. Det fortjener det nok også, men efter den dag har der været en lidt anderledes stemning, vurderer René Christensen.
Læs mere i Folketidendes papiravis onsdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned