S gør sig klar til valget
Simon Hansen. Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Socialdemokratiet fandt mandag en spidskandidat til borgmesterposten.
GULDBORGSUND Selv om det er folketingsvalget, man hurtigst kan komme til at snuble over i den politiske kalender, er forberedelserne til kommunalvalget i 2021 allerede i gang.
Og ved en generalforsamling mandag aften løftede Simon Hansen, der er gruppeformand for partiet i byrådet, sløret for, at han vil stille op som borgmesterkandidat.
Det har været kendt et stykke tid, at Socialdemokratiet skal have en ny borgmesterkandidat. Og efter nøje overvejelser og med opbakning fra den socialdemokratiske byrådsgruppe stiller han sig til rådighed som en borgmesterkandidat, udtaler han.
- Jeg ser frem til den kommende proces, hvor vores medlemmer skal afgøre, om det er mig eller en anden, de ønsker skal stå i spidsen for vores parti fremadrettet.
Henning Kamper tilføjer, at der i partiet er en generel tilfredshed med Simon Hansen som gruppeformand. Endnu har ingen andre ytret ønske om at stille op som modkandidat.
Bryder med tradition
Mandag vedtog partiet også, at man vil afgøre valget af borgmesterkandidat igennem et fremmødevalg frem for ved urafstemning.
Sidstnævnte har ellers været en mangeårig tradition, men tidsmæssigt vil det blive alt for omstændigt med det nuværende postvæsen, forklarer kredsformanden.
Fristen for at melde sig som kandidat er sat til 1. juni, imens datoen for fremmødevalget er sat til 24. september.
Debat om sundhedsreform
Men samtidig nærmer der sig et folketingsvalg, som Henning Kamper mener er "hysterisk spændende".
Han vurderer, at udlændinge, klima, bæredygtighed og sundhed vil blive valgkampens vigtigste værdier for partiet.
I forhold til sundhed har Henning Kamper ikke meget til overs for sundhedsreformen, som den er fremlagt af regeringen og Dansk Folkeparti.
- Vi håber at få meldt ud til befolkningen, at reformen er endnu et centraliseringstiltag fra Lars Løkkes side. Han vil væk fra det regionale, folkelige og demokratiske og erstatte det med finansfolk og centralister. Og kommunen har nok at lave i forvejen. Vi ser gerne, at kommunen er med inde over, når en patient udskrives, for at sikre støtte i hjemme med det samme. Men de skal ikke styre hospitalerne, siger han.
Men flere socialdemokrater har da givet udtryk for, at det er bedre at klare sygehusopgaverne i det lokale?
- Vi vil styre arbejdet på sygehusene lokalt. Og vi ønsker også, at læger og sygeplejersker får indflydelse. Men Lars Løkke ønsker bare djøffere og centralister.
Et lokalt bagland
Henning Kamper mener, at styrken for Socialdemokratiet er, at de politikere, partiet stiller op med, bor på Lolland og Falster, har sit bagland her og er i det lokale.
I forhold til EU-valget stiller Marianne Vind op, og han mener, at hun igennem personlige stemmer kan have gode chancer for at blive valgt.
- Hun må gribe til handling på områder som indvandring, international klimapolitik og beskatning af de store IT-giganter. Og så må hun arbejde for, at de enkelte landes parlamenter selv bestemmer mænds barselsorlov, siger Henning Kamper.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned