SIDSTE CHANCE FOR AT SE SPECIELLE MOTORCYKLER
Museumsleder Torben Adelholm viser her samlingen af Kawasaki-motorcykler frem. De kan ses på museet i efterårsferien. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Som altid slutter sæsonen med stort træf i Stubbekøbing.
STUBBEKØBING: I den kommende uge er det sidste chance i år for at besøge Danmarks Motorcykelmuseum i Stubbekøbing.
Museet på Nykøbingvej holder åbent fra i morgen, lørdag, og frem til søndag 23. oktober.
Alle dage er det klokken 10 til 16, og der er nok at se på for gæster på museet, som har en række særudstillinger.
Superbikes
Museet markerer, at det i år er 50 år siden, at firmaet Kawasaki lancerede sine Z-modeller.
Her kan man blandt andet se museets egen Z1 900 fra 1972 og en Kawasaki Z 900, som er lånt fra importør Carl Andersen Motorcykler A/S.
Der er også en samling af såkaldte "superbikes", som er motorcykler med store og kraftige motorer.
Blandt disse er en Norton 750 Commando, også fra 1972, som Vagn Clausen fra Vålse har udsyret med dele af træ.
Vi viser superbikes.
Danmarks Motorcykelmuseum, Stubbekøbing
Buesender og højtaler
I radioafdelingen vises en buesender fra 1903. Buesenderen er af en model, som er opfundet af Valdemar Poulsen.
I nærheden står to opfindelser, som er gjort af Peter L. Jensen. Han voksede i sin tid op i Lodshuset nord for Hesnæs og blev senere en kendt opfinder i USA.
Den ene opfindelse er en Magnavox-højtaler, mens den anden er en rørforstærker fra 1922.
Sidstnævnte er kommet til museet takket være en donation fra Det Classenske Fideicommis.
Stort træf
Efterugen på museet sluttes af søndag, 23. oktober, og det sker som sædvanlig med et stort træf.
Fra klokken 10 er der fælleskørsel fra Cementen i Nykøbing, og her kan motorcykler, veteranbiler og ditto knallerter deltage.
Det plejer flere hundrede køretøjer at gøre, og derfor bliver der nok at se på denne søndag formiddag ved museet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned