SKOLELEDER OM UKRAINSKE ELEVER: - DE VIL SÅ GERNE LYKKES

SYSTOFTE: I midten af august startede Møllebakkeskolen en modtageklasse på FalsteRo, den tidligere efterskole mellem Nørre Ørslev og Systofte.

Til at varetage arbejdet fandt Guldborgsund Kommune hurtigt tre medarbejdere. Mette Møller, Granit Meri og Nataliia Pechena ved hjælp af kommunens jobbank.

- Det er dejligt, at vi kan være med til at give dem en god hverdag under de omstændigheder, der er, og jeg søgte jobbet, fordi det lød spændende, fortæller Mette Møller, der kom fra et job som lærer på en efterskole.

De bedste får betalt uddannelse

Det ukrainske skolesystem adskiller sig på mange områder fra det danske.

I Ukraine har de for eksempel ikke børnehaveklasser, og ifølge skoleleder på Møllebakkeskolen, Lene Kronow, ville elever, de nu sender i 1. klasse, høre til i 2. klasse i Ukraine.

Både lærere og skoleleder oplever, at eleverne er meget velopdragne og ikke vil være til besvær.

- Jeg skulle køre en fra skolen og ned til FalsteRo. Jeg spurgte, om han selv kunne spænde selen. Ja, ja, sagde han. Men det kunne han ikke. Det er vigtigt at være opmærksomme på, de vil så gerne lykkes, men det skal ske i et tempo, der passer til dem, fortæller Lene Kronow, og Mette Møller supplerer:

- Det handler også om skolekulturen i Ukraine. De skal helst være enormt dygtige. Dernede er det, som jeg forstår det, nemlig kun dem med et snit på 10 eller derover, der kan få lov til at læse videre på statens regning. Ellers bliver de en udgift for forældrene, og i Ukraine får de altså også karakter for opførsel og orden. Skole betyder virkelig meget for dem.

I små to måneder har de tre ansatte nu stået for at undervise 21 ukrainske børn  i alderen 6-16 år, der har søgt ophold i Danmark.

Mette fortæller, hvordan arbejdet handler om at få en relation med eleverne. Om hvordan hun, i forhold til det sproglige, også forsøger at møde dem lidt på deres banehalvdel ved at lære nogle ukrainske vendinger og interessere sig for deres kultur.

Sparring og pauser

Med til at støtte op om underviserne er Kamilla Frimodt Madsen, konsulent i Center for Børn og Læring.

Hun kommer med erfaring i at undervise i dansk som andetsprog.

Eleverne har ikke almindeligt dansk på skoleskemaet, men i stedet basisdansk.

Her taler læreren i videst muligt omfang dansk, men eleverne må svare på det sprog, de har tilgængeligt.

- Det er naturligvis udfordrende at undervise en så bred aldersgruppe. Det er også derfor, de er delt op i to grupper, siger Kamilla Frimodt Madsen.

Én gang om måneden yder konsulenten fast sparring til de ansatte, samt når de har behov for det.

- Jeg kommer typisk ud og observerer, og så tager vi en snak. Det kan for eksempel handle om, hvordan man får flere elever aktiveret ved tavlen på samme tid. Vi taler om at give tid. Jeg spørger ofte, hvor mange sekunder de venter, før de oversætter. Det gør jeg for at starte en refleksion i forhold til, om det er en hjælp, at læreren oversætter. Nogle gange skal eleverne bare bruge mere tid på at forstå, at nu skal penalhuset frem.

Lærer Mette Møller supplerer:

- De vil rigtig gerne bruge Google translate, når det bliver svært, men det skal helst ikke blive en vane. For eksempel oversætter den en blyantspidser på ukrainsk til en trillebøre på dansk. Det kan vi jo godt grine af, men pointen er, at de ikke altid kan regne med den. Så det er bedst at lære sproget rigtigt.

Til gengæld anfører Lene Kronow, at det kan være et rigtig godt redskab i forhold til at gøre forældrene trygge ved at komme til samtaler om deres kommende forårsbørn på skolen.

I Guldborgsund Kommune har man modtaget 202 ukrainske voksne og 113 børn. Udover FalsteRo er der modtageklasser på Sophieskolen, Nordbyskolen og Eskilstrup Skole.

25 skulle ifølge Guldborgsund Kommune igen være rejst ud.

Tallene skal dog tages med forbehold, da de alene dækker over de voksne og børn, som har registreret sig i henhold til reglerne.

Du kan læse flere lokale nyheder fra Lolland-Falster HER.