Skoler får solcelleanlæg
Sakskøbing Skole får som resten af de lokale skoler, der endnu ikke har det, et solcelleanlæg. Foto: Mikkeline Heiberg/arkiv
Mikkeline Heiberg/arkiv
Dispensation fra lovgivning kan lette etablering af solcelleanlæg.
GULDBORGSUND Solcelleanlæg er på vej til skoler og institutioner i Guldborgsund Kommune. Det vedtog et enigt økonomiudvalg tirsdag.
De kommende måneder har staten givet mulighed for dispensation til, at kommuner kan lave solcelleanlæg ved kommunale ejendomme uden at skulle danne et selskab til formålet. Det letter processen, og Guldborgsund Kommune vil derfor etablere solcelleanlæg på tagene af de fire af kommunens 12 folkeskoler, der endnu ikke har det.
Det gælder Sydfalster Skole/Byens Hus, Sakskøbing Skole, Nordbyskolen og Møllebakkeskolen. Modsat andre skoler fik de ikke solceller, inden kravet om selskabsdannelse blev indført for år tilbage.
Desuden laves der anlæg på en-tre lokale daginstitutioner. Mulighederne er Kaninbjerget, Nordstjernen, Firkløveren eller Grønnegården i Nykøbing eller Krummerne i Sakskøbing.
Anlægget kan være på op til 216 kilowatt i alt, og kommunen har af Energistyrelsen fået lov til at fordele disse ud på flere mindre anlæg.
Udgifterne vil ifølge administrationens oplæg stå i to millioner kroner. Disse findes via midlerne, der er afsat til energioptimering i kommunen i 2022.
Teknik-, miljø- og ejendomsudvalget sagde på dets møde i februar god for projektet.
Dispensationsordningen kræver, at anlæggene skal installeres senest 18. august i år. Derfor er der ifølge administrationen brug for en hurtig beslutningsproces.
Arbejdet med et udbud, beregninger af rentable solcelleanlæg på de aktuelle ejendomme, besigtigelse af tage foruden selve installationen af anlæggene med mere skal altså kunne klares i løbet af de kommende knap fem måneder.
John Brædder (G), der er formand for økonomiudvalget, mener, at det er realistisk at nå og glæder sig over, at kommunen på den måde yderligere kan bidrage til den grønne omstilling.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie