Skruppelløse bedragere slår til igen
Arkivfoto: Kim Nielsen
Foto: Kim Nielsen, FT
Politiet advarer igen mod bedragere, som franarrer ældre borgere deres betalingskort og pinkoder.
Forleden blev en 81-årig kvinde i Nykøbing franarret sit dankort og pinkode, efter en falsk bankmand ringede hende op og gjorde opmærksom på, at hendes kort var blevet misbrugt.
Nu er det også gået ud over en 80-årig kvinde fra Sakskøbing, som fredag eftermiddag klokken 14.30 blev ringet op af en falsk bankmand, som kaldte sig for "Martin Henriksen fra Jyske Bank".
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Tropper op på adresse
Bedragerne brugte fredag samme metode som ved den 81-årige kvinde i Nykøbing:
Den falske bankmand fortalte i telefonen den 80-årige kvinde, at der var hævet et større pengebeløb på hendes bankkonto.
Banken ville hjælpe hende og sendte en medarbejder afsted til kvindens adresse.
Her troppede en mand op, som fik udleveret kvindens kort og pinkode. Han forlod adressen til fods.
Kvinden har siden fortalt, at der var hævet kontanter på hendes kort, og at kortet også var forsøgt brugt til at betale med i et varehus.
Advarer mod bedragere
Blandt andet lokalpolitiet i Lolland Kommune advarer på Facebook mod bedragere, der den seneste tid har ringet til flere borgere:
Nu opfordrer politiet også til, at man taler med sine ældre pårørende og bekendte om risikoen for at blive snydt.
Samtidig vil politiet, Skat, banker og andre myndigheder aldrig ringe og spørge efter kort, kortoplysninger eller koder.
Politiet opfordrer alle til at ringe 114 eller til at ringe til sin banks hovednummer, hvis man får mistænkelige opkald.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie