Sommersang vender tilbage til Torvet for fuld musik
Bakkesangerinderne optrådte også ved Sommersang på Torvet i 2020. Om et par måneder vender de tilbage igen. Arkivfoto: Ingrid Riis
.
De fire første mandage i august er der igen i år Sommersang på Torvet i Nykøbing. Det bliver blandt andet til et gensyn med Bakkesangerinderne.
NYKØBING: For tredje år i træk kan nykøbingenserne og andre interesserede se frem til musikalsk underholdning i form af Sommersang på Torvet i Nykøbing i august.
Det er endnu engang Nykøbing Falster Revyens direktør Mickey Pless i samarbejde med Vores Nykøbing og støtte fra kommunen, som arrangerer fire aftener med musik og sang - alle med start klokken 19.
Der lægges ud 1. august, hvor Jesper Lundgaard er på scenen.
Ugen efter, 8. august, er det så Bakkesangerindernes tur til at stå for underholdningen, ligesom de i øvrigt også gjorde i 2020.
15. august kommer duoen Stine og Martin og underholder, og rækken rundes af 22. august med Lisbeth Kjærulff og revyinstruktør Rasmus Krogsgaard.
Koncerterne er gratis - man skal blot huske at tage havestol med under armen, hvis man vil være sikker på at få en god siddeplads.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned