Spidskandidat i Guldborgsund giver stafetten videre
Ole K. Larsen (V) er formand for landdistrikter, kultur og fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Samtidig har han ikke gjort op med sig selv, om han overhovedet vil stille op til næste kommunalvalg.
Når den kommende spidskandidat for Venstre i Guldborgsund skal findes frem mod kommunalvalget næste år, bliver det ikke en af partiets to nuværende medlemmer af byrådet.
For hverken Ole K. Larsen eller Ditte Rust har valgt at stille op til det kampvalg, der finder sted i næste uge.
Ole K. Larsen har ved de seneste valg været Venstres spidskandidat, men har nu valgt ikke at stille op til posten igen.
- Det har været spændende, men jeg synes, at det er på tide, at der er nogle andre, der får muligheden, siger han.
Vil ikke sige hvem han stemmer på
Og hvem der så ender med at blive den nye spidskandidat, bliver afgjort på et opstillingsmøde i partiet i næste uge, hvor kandidaterne Henriette Klingberg Nielsen og Henrik Høegh Andersen skal kæmpe om posten.
- Det er nogle dygtige kandidater. Uanset hvem det bliver, kan jeg bakke 100 procent op om vedkommende, siger Ole K. Larsen.
Læs også: Kampvalg: Hvem bliver spidskandidaten i Guldborgsund?
Han ønsker dog ikke at fortælle, hvem han selv kommer til at stemme på.
Usikker fremtid
Selvom det nu er sikkert, at Ole K. Larsen ikke bliver Venstres spidskandidat til næste kommunalvalg, er det stadig usikkert, om han overhovedet kommer til at stille op til valget.
Han går nemlig stadig og overvejer, om han skal stille op eller ej.
- Det er superspændende at være med, og jeg kan rigtig godt lide at være udvalgsformand, men man bruger jo rigtig meget tid på det, og det trækker nogle veksler på familielivet, siger han og fortæller, at han vil bruge den kommende tid til at gøre op med sig selv, om han kommer til at stille op.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned