STATEN KRÆVER 2,5 MILLIONER AF SOFIE AMALIE

NYKØBING: Det er torsdag 22. september 2022. Klokken er lidt over 13, og 27-årige Sofie Amalie Øster Jensen sidder alene i retssal D i Retten i Nykøbing.

Ved et højere bord for enden af lokalet sidder en dommer, og over for Sofie Amalie Øster Jensen står en jurist fra Civilstyrelsen.

Juristen taler om restancekrav. Om regres og adækvans. Og om, at Civilstyrelsen kræver, at Sofie Amalie Øster Jensen skal betale 2.523.354,79 kroner.

Sofie Amalie Øster Jensen har kæmpet for at få en advokat til at hjælpe sig. Men hun skulle lægge et depositum på 95.000 kroner, og de penge har hun ikke. Hun har spurgt sin bank, men den vil ikke låne hende.

Hun har også søgt om at få fri proces, så det offentlige betaler for en advokat. Det er blevet afvist. Det samme er hendes klage over afslaget.

For nogle uger siden fandt hun ud af, at hendes far har en retshjælpsforsikring, der måske vil betale for en advokat. Men advokaten kunne ikke nå at læse alle sagsakterne og forberede sig.

Sofie Amalie Øster Jensen anmodede derfor retten om at udsætte sagen, så advokaten kunne sætte sig ind i den. Men det afviste retten. Datoen for retsmødet var nemlig aftalt med hende flere måneder i forvejen, og så ændrer retten ikke bare med kort varsel på det.

Så nu må hun forsvare sig selv.

Dommeren smiler til hende. Hun beder juristen fra Civilstyrelsen tale langsommere og forklarer også Sofie Amalie Øster Jensen, hvornår hun skal komme med sin opfattelse af sagen.

En sag, der begyndte 10 år, 9 måneder og 16 dage tidligere.

16 år gammel

Det er tirsdag 6. december 2011. Sofie Amalie Øster Jensen er 16 år gammel, og det går ikke godt.

Da hun var lille, skændtes og sloges hendes forældre, indtil de blev skilt. Herefter havde hun ikke så meget kontakt til sin far, men da hun var 9-10 år gammel, blev hun voldtaget af en af hans kammerater. Det blev løst i mindelighed - "kammeraten" lovede at forsvinde fra Lolland-Falster og aldrig komme tilbage.

Da hun var 13, døde hendes mor af kræft - få uger før, Sofie Amalie skulle konfirmeres. Så blev hun anbragt uden for hjemmet og var hos flere forskellige plejefamilier, men de kunne ikke håndtere hendes sorg. Hun var ”vanskelig” og havde spiseforstyrrelser, og den sidste plejefamilie opgav hende, da hun var 15. Flere gange var hun også indlagt, blandt andet på psykiatrisk afdeling.

Nu bor hun i botilbuddet Husmandsstedet i Præstø og er elev i U-klassen på Abildhøjskolen ved Præstø. Der er ikke så længe til jul, og det højeste ønske, hendes femårige lillebror har, er at få et foto af hende.

Så da der for nylig blev taget klassebilleder, bestilte hun et ekstrastort foto af sig selv, som hun vil forære lillebroderen. Og denne tirsdag er billederne kommet fra fotografen. De ligger i en konvolut i klasselokalet.

Men da hun kommer ind i klassen efter at have været ude at ryge, er billedet væk. En af de andre må have taget det. Det tvivler læreren Linda på, så hun opfordrer Sofie Amalie til at ringe til fotografen for at tjekke, om hun overhovedet har bestilt det.

Fotografen beder Sofie Amalie tjekke den bekræftelse, hun har fået på sin bestilling. Bekræftelsen er i en e-mail, og for at logge på, skal hun bruge kodeordet, som hun har på Facebook.

Normalt må eleverne ikke være på Facebook i skoletiden, men da hun forklarer sagen, får hun lov af en anden lærer, der hedder Christian. Men nu kommer Linda og siger, at hun ikke må være på Facebook og skal slukke computeren.

Så går det galt.

Jeg sparker dig så hårdt ...

Som det ofte er tilfældet i konfliktfulde sager, oplever de implicerede det forskelligt.

I Sofie Amalie Øster Jensens udlægning tog Linda fat i hendes arm og prøvede at lægge hende ned. Stolen væltede, og Sofia Amalie sparkede Linda over benene. En vikar kom ind, og Linda bad hende hente ham læreren, Christian.

Han kom løbende, fik fat i Sofie Amalie, bar hende ind i et andet rum og fik hende til at falde til ro. Men så kom Linda ind, provokerede hende og ringede til Sofie Amalies opholdssted for at få hende hjem - hun var for farlig at have i klassen, mente Linda.

Men Sofie Amalie Øster Jensen ville ikke sendes hjem. Så hun gik ud i køkkenet, tog en brødkniv, som hun skjulte i ærmet, og gik ud for at trække frisk luft. Men en anden elev havde set hende tage kniven og fortalte det til Christian, som kom ud til hende og fik kniven fra hende.

Linda hørte også om det, og en uges tid efter ringede hun til politiet og anmeldte Sofie Amalie Øster Jensen, og efter at have efterforsket sagen rejste anklagemyndigheden tiltale. Vejen gennem retssystemet var lang, men knap to år senere, 20. august 2013, kom sagen for retten.

Her fortalte Linda, at hun havde sagt til Sofie Amalie Øster Jensen, at hun ikke måtte være på Facebook. Men det ignorerede hun. Også da det blev gentaget. Men da Linda dernæst sagde, at nu skulle Sofie Amalie Øster Jensen slukke computeren, ellers ville hun gøre det, blev Sofie Amalie Øster Jensen vred.

- Jeg ville råde dig til, hvis jeg var dig, så ville jeg ikke slukke den computer. Så sparker jeg dig så hårdt, at fissen flækker på dig. Jeg kvæler dig i dit tørklæde!

Nogenlunde sådan havde Sofie Amalie Øster Jensen truet, fortalte Linda i retten, og hun tilføjede, at hun dernæst havde slukket computeren. Og så gik Sofie Amalie Øster Jensen til angreb og sparkede hende på lårene og skinnebenet.

Linda tog fat i Sofie Amalie for at holde hende væk, og imens blev hun sparket en masse gange, indtil Christian kom og førte Sofie Amalie væk.

Var utilregnelig

Retten fandt Sofie Amalie skyldig i at have begået vold mod en tjenestemand i funktion ved at have sparket Linda på underbenene og i forsøg på legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter ved at have gemt en kniv i ærmet ”med henblik på at foretage yderligere angreb på Linda”.

I retten havde Sofie Amalie afvist, at hun ville bruge kniven mod Linda. Som hendes forklaring er noteret i dommen:

”Hun havde taget kniven, fordi Linda havde sagt, at hun var for farlig. Hun ville vise Linda, at hun havde fået nok af, at der ikke blev lyttet til hende. Hun ville også have, at Linda skulle holde sig væk fra hende, og at hun ikke var interesseret i at snakke med Linda. Hun havde ikke tænkt sig at bruge kniven.”

Men læreren Christian vidnede også og fortalte, at Sofie Amalie havde sagt til ham, at hun ville skære Linda med den, og at ”Linda skal bare have flækket fissen”. Så retten fandt hende altså skyldig. Men hun blev dømt til at undergive sig psykiatrisk behandling, for retten konkluderede, at hun havde været utilregnelig på gerningstidspunktet.

Som der stod i den mentalerklæring, der var blevet udarbejdet til retten:

”Diagnostisk er der tale om en tidligt følelsesmæssigt skadet ung kvinde, der har udviklet såvel angstsymptomer som spiseforstyrrelser og psykotiske symptomer. Hun er svært rubricérbar, men mistanke om en skizofren udvikling kan ikke udelukkes.”

Retten afgjorde, at der ikke skulle være nogen længstetid for dommen - hun skulle altså være under psykiatrisk behandling, så længe som det blev skønnet nødvendigt.

Fuldt uarbejdsdygtig

Linda havde krævet 57.420 kroner i erstatning af Sofie Amalie Øster Jensen, og ved en efterfølgende civil retssag blev hun dømt til at betale erstatningen. Det gjorde hun, for da hendes mor var død, havde hun arvet, og nu brugte hun pengene på at betale erstatning, så sagen kunne komme ud af verden.

Men sagen kom ikke ud af verdenen. Et halvt års tid efter konflikten på skolen gik Linda nemlig ned med flaget i en grad, så hun ikke længere kunne arbejde. I artikler i Politiken og fagbladet Folkeskolen fortæller hun i 2015, at hun havde haft flere konflikter med Sofie Amalie Øster Jensen, der blev bortvist fra skolen.

Men så hører Linda, at Sofie Amalie på Skype har truet med at komme op i klassen og vente på hende med en pistol. Sofie Amalie afviser den udlægning, men til Politiken sagde Linda:

”Der fik jeg et totalt sammenbrud, og jeg har ikke været i stand til at arbejde siden."

Lægerne diagnosticerer hende med posttraumatisk belastningsreaktion med angst og depressive symptomer. Hun har tendens til at isolere sig og til selvbebrejdelser, og hun oplever flashbacks og har personlighedsændringer. Speciallægerne konkluderer også, at der er sammenhæng mellem trusselsoplevelserne og hendes symptomer, og at hun må betragtes som fuldt uarbejdsdygtig i ethvert erhverv.

Linda kommer på kontanthjælp og har svært ved at betale sine regninger, men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at hun har tabt 85 procent af sin erhvervsevne, og Erstatningsnævnet tilkender hende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Senere kommer hun på førtidspension.

Politiet lægger ud

I første omgang udbetaler Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi erstatningen til Linda, men i sidste ende er det Sofie Amalie Øster Jensen, der skal betale. Så politiet kræver pengene af hende. I 2017 er det en regning på omkring 800.000 kroner, hun får besked på at betale, men i takt med, at Linda bliver tilkendt yderligere erstatning, vokser beløbet.

Sofie Amalie Øster Jensen protesterer. Hun skriver til politiet, at hun kun var et barn, da hændelsen skete. At det ikke er rimeligt, hun nu skal tvinges ud i økonomiske og mentale problemer. At Linda måtte kunne påregne, at der var fare for arbejdsskader, når nu hun arbejdede på en afdeling med børn og unge under særlige forhold og med specielle behov. Og at det er urimeligt, at Linda kan blive ved med at søge og få erstatning.

Men politiet afviser hendes indsigelser. Hun skal betale.

9. juni 2020 kommer yderligere en opkrævning: Erstatningsnævnet har tilkendt Linda 91.000 kroner i erstatning for advokatudgifter, og dem skal Sofie Amalie Øster Jensen også betale inden 20 dage.

Og 30. juni får hun besked på inden 20 dage at betale en erstatning på 2.090.000 kroner, som Erstatningsnævnet har tilkendt Linda, og som politiet har lagt ud for.

Er erstatningsansvarlig

I afgørelsen skriver en overassistent i politiet til Sofie Amalie:

”De almindelige erstatningsregler fører efter min opfattelse til, at du ved at have begået den pågældende lovovertrædelse må anses for erstatningsansvarlig for det tab, skadelidte blev påført som følge af episoden.

Jeg finder, at du i forbindelse med episoden den 6. december 2011 har handlet forsætligt. Jeg har lagt vægt på, at du ved retten blev dømt for forsætligt overgreb, og at skadelidte ved episoden pådrog sig skader.

På den baggrund er det min opfattelse, at der er sammenhæng mellem din handling og den opgørelse af tab, som Erstatningsnævnet den 1. marts 2020 har tildelt Linda (efternavn udeladt, red.) erstatning for.

Det er min vurdering, at det har været påregneligt for dig, at der kunne opstå skader og tab, som følge af din handling.

Jeg finder ikke, at der i sagen foreligger sådanne særlige omstændigheder oplyst, der kan begrunde, at erstatningen skal nedsættes eller bortfalde efter erstatningsansvarslovens paragraf 24. Jeg har ved vurderingen heraf lagt særlig vægt på oplysninger fra Skat om dine økonomiske forhold. Jeg anser det herefter for sandsynligt, at du vil kunne betale erstatningsbeløbet helt eller delvist.”

Havde ingen penge

Men Sofie Amalie har ikke pengene til at betale.

Da hun arvede efter sin mor, fik hun omkring 350.000 kroner udbetalt, men da hun havde betalt den første erstatning, var pengene brugt. Ovenpå moderens død var hun nemlig begyndte at tage på nogle gevaldige byture, hvor hun i et forsøg på at købe sig til venner gav drinks til højre og venstre.

I en virkelighedsflugt købte hun også masser af nyt tøj og alle mulige ting, indtil pengene var brugt. På nogle få måneder var pengene futtet af.

- Det var meget kaotisk. For at tage omsorg for mig selv købte jeg alle mulige ting, jeg ikke havde brug for. Jeg købte tøj, jeg ikke brugte, og et tv, selv om jeg kun så tv måske en gang om måneden. Mange af tingene lod jeg stå uåbnet. Det var lidt skørt, siger hun, når hun tænker tilbage.

Da kravene begyndte at vokse, havde hun derfor ingen mulighed for at betale. Hun var på HF og fik SU, og derfor forstod hun ikke det med, at der var "lagt særlig vægt på oplysninger fra Skat om dine økonomiske forhold".

Udsigterne til at tjene penge var også dystre. Dommen i 2013 gav hende nemlig en plet på straffeattesten, så hun har haft svært ved at få et arbejde. Hun havde længe drømt om at blive social- og sundhedshjælper, men som et led i uddannelsen skal man ansættes i en kommune, og det kunne hun ikke blive med den plettede straffeattest, så uddannelsen måtte vente.

Opkrævningerne vælger hun derfor at ignorere.

Nej til fri proces

Men staten glemmer ikke, så Sofie Amalie Øster Jensen bliver stævnet af Civilstyrelsen, som altså nu kræver 2.523.354,79 kroner plus renter fra 2020. Og derfor sidder hun nu i 2022 i Retten i Nykøbing.

Som nævnt har hun søgt om fri proces, så staten kunne stille en advokat til rådighed for hende. Men det har Civilstyrelsen afvist, fordi statens krav mod hende udspringer af et ”forsætligt strafbart forhold”, som hun har begået.

”I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår blandt andet ansøgerens adfærd i forbindelse med kravets opståen. Ansøgninger om fri proces afslås normalt i sager, der udspringer af et forsætligt strafbart forhold, som ansøgeren er fundet skyldig i, med mindre det krav, som er rejst mod ansøgeren, er åbenbart urimeligt”, står der i afslaget fra Civilstyrelsen.

Den lægger vægt på, at hun er blevet dømt for at overtræde straffelovens paragraf 245, som handler om legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

At hun kun blev fundet skyldig i forsøg på legemsangreb, at hun ikke var mere end 16 år, at hun var tidligt følelsesmæssigt skadet, at hun var anbragt og at hun blev fundet utilregnelig på gerningstidspunktet, har styrelsen ikke tillagt betydning.

Sofie Amalie Øster Jensen må derfor forsvare sig selv, så da dommeren giver hende lov, fortæller hun om sit syn på sagen. Og hun begynder med baggrunden for konflikten med Linda.

Linda havde udfordringer

- Tilbage i den tid var jeg anbragt på et opholdssted. Jeg var fjernet fra mine forældre, og min mor døde nogle år før. Jeg blev kastet rundt i systemet fra opholdssted til opholdssted og plejefamilier. Jeg var også i psykiatrisk behandling, men man fandt ud af, at jeg ikke var psykisk syg, og at jeg var blevet fejlmedicineret. Og så gik jeg i specialklassen på Abildhøjskolen, indleder hun sin fortælling til dommeren.

Sofie Amalie fortæller, at hun for længst har betalt de 57.000 kroner, hun i sin tid blev dømt til at betale i erstatning.

- Dem betalte jeg med arven fra min mor for at komme videre med mit liv, siger hun og tilføjer, at skolen eller en af kommunerne - Guldborgsund, der anbragte hende, eller Vordingborg, hvor hun var anbragt - burde have en forsikring, der kunne betale de efterfølgende erstatninger til Linda.

Sofie Amalie Øster Jensen synes i hvert fald ikke, det er rimeligt, at hun nu skal hænge på en regning på 2,5 millioner kroner.

- Jeg var psykisk sårbar og var i en specialklasse for det, man i gamle dage kaldte problembørn. Og andre elever havde været efter den stakkels lærer. Hun var i forvejen sårbar, og alt det her (Lindas manglende arbejdsevne, red.) kan ikke bare være på grund af det, jeg har gjort, siger hun.

Sofie Amalie Øster Jensen tilføjer, at allerede inden hun kom i specialklassen, var Linda sygemeldt på grund af en episode med en anden elev:

- Jeg ved, at hun havde udfordringer derhjemme. Hendes søn blev kørt ihjel af en spritbilist, har hun udtalt til medierne.

Sofie Amalie har bevisbyrden

Men juristen fra Civilstyrelsen afviser argument. Den gamle straffesag fra 2013 er afgjort for længst og skal lægges uprøvet til grund for den nye sag. Og Erstatningsansvarslovens paragraf 24 b fastslår også, at en person, som forbigående er sindsforvirret eller i en lignende tilstand har manglet evnen til at handle fornuftigt, er erstatningspligtig for sine handlinger, ligesom sjælssunde personer er det.

- Det, at du har været i en specialklasse, kan ikke føre til et andet resultat, siger juristen og taler om adækvans.

Det er et juridisk begreb, der handler om, at man som den, der forvolder en skade, må kunne forvente, at skaden får en konsekvens. Og hun siger, at det afgørende for, at Sofie Amalie Øster Jensen skal betale erstatningerne, er, om det er mere sandsynligt, at Lindas skade skyldes Sofie Amalie Øster Jensens spark og trusler, end at skaden var kommet, hvis ikke hun var blevet sparket og truet.

- Der er den fornødne årsagssammenhæng, fastslår hun og tilføjer, at det er Sofie Amalie Øster Jensen, der har bevisbyrden for, at der skulle være grundlag for, at erstatningsansvaret skal lempes eller helt bortfalde.

- Men Sofie Amalie Øster Jensen har ikke løftet bevisbyrden, fastslår hun og tilføjer, at det er yderst sjældent, erstatninger nedsættes.

Har fortrudt det

Så bryder dommeren ind.

- Jeg vil tillade mig at stille nogle spørgsmål til Sofie Amalie Øster Jensen, siger hun og spørger, hvad hun laver til dagligt.

Sofie Amalie fortæller, at hun er uddannet sosu-hjælper og har været tilkaldevikar.

- Men ellers har jeg haft udfordringer, fordi jeg ikke kunne fremvise en ren straffeattest, så jeg har ikke kunnet komme videre med uddannelse eller mit liv, siger hun og fortæller, at hun dog for en måned siden fik en ren straffeattest og kan begynde på en uddannelse.

Hun har dog også, fortæller hun, en toårig datter, som blev født 13 uger for tidligt. Hun er ikke klar til at gå i vuggestue, så Sofie Amalie Øster Jensen går hjemme og får sygedagpenge.

- Hvad ligger din indtægt på? spørger dommeren, og Sofie Amalie Øster Jensen svarer 8.000-9.000 kroner efter skat, inden hun påpeger, hvorfor det er urimeligt nu at kræve 2,5 millioner kroner af hende.

- Jeg er i dommen erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket. Jeg har taget min straf og undergivet mig psykiatrisk behandling i fire måneder. Jeg har fået en fejldiagnose og er blevet fejlmedicineret. Men jeg er kommet ud af det, siger hun og vender tilbage til der, hvor det hele begyndte:

- Linda har aldrig set kniven. Jo, jeg havde kniven på mig, men aldrig til hensigt at bruge den. Jeg var i afmagt og har mine udfordringer. Jeg har fortrudt det og blev dømt til i første omgang at betale erstatning. Og den betalte jeg for at komme videre. Jeg synes, det er urimeligt at fortsætte med at kræve erstatning. Hun var omfattet af et faretillæg, og jeg synes, det er bekymrende, der ikke var en forsikring, som kan dække.

Blev slået med baseballbat

Dommeren noterer det, inden juristen fra Civilstyrelsen får ordet igen. Hun forklarer, at reglerne er sådan, at det er lige meget, hvor mange penge Sofie Amalie Øster Jensen har, og hvor meget hun tjener - det kan ikke føre til, at kravet mod hende lempes. Det kan det heller ikke, at Linda havde andre udfordringer.

- Lægeligt har man fastsat, at det er voldsudøvelsen, der har ført til, at Linda har lidt og har de her gener, understreger juristen.

Men Sofie Amalie Øster Jensen giver ikke op.

- Jeg ved, at Linda kørte sager mod andre elever også. Hun prøvede flere gange at køre lignende sager, men valgte at trække dem, da hun ikke var syg nok. Hun har siddet og fortalt om det, og jeg har set, hun er blevet slået med et baseballbat og er blevet bidt. Så jeg kan ikke forstå, at en læge ikke tænker, om det stammer fra mange år i den her klasse med fysisk og psykisk vold - om det er belyst grundigt nok, at det kun er min skyld? siger hun og tilføjer, at Linda også døde i en ung alder.

Linda døde 6. februar 2020 - 61 år gammel.

Retten i Nykøbing afsiger dom i sagen i morgen, torsdag.