Er Folketidende blevet Ekstra Bladet? Nej sgu’ da!

Der er uendeligt mange fantastiske ting ved at være en jobmæssig "tilbageflytter" som undertegnede. Både fysisk og mentalt.

Strandene, skovene, den klare nattehimmel, det nære, det lokale, venligheden - alt det, der kendetegner vores vandkantsområde. Til gengæld savner jeg lidt mere udsyn, højere flyvehøjde og større sko!

For senest har sagen om striden mellem politikere og administration i Lolland Kommune vist, at mange af dem roligt kan gå ned til den lokale skomager og få blokket deres fodtøj ud til en eller to størrelser mere. For nøj, de små sko må klemme gevaldigt.

At se politikere - nogle af dem ovenikøbet ganske erfarne - som Holger Schou Rasmussen, Tine Vinther Clausen, Cecilie Louise Stabell og selvfølgelig borgmester Marie Louise Brehm Nielsen opføre sig, som om de blev jokket på deres værste ligtorn, har været pinagtigt. En trafikulykke i slowmotion.

Man siger jo ellers, at vi har de politikere, vi fortjener, men lige i det her tilfælde kan man nu godt være i tvivl... Specielt når man hører dem tale om, at myndigheder skal gribe ind over for Folketidende. Det skal ingen myndigheder, men et udmærket pressenævn. 

Her mangler åbenlyst pressejuraens ABC hos uvidende lokalpolitikere. 

Det virker ærlig talt lidt dovent

Nå, hvad der også er voldsomt irriterende for en skribent som denne, er frasen om, at: ”Åh, Folketidende er jo snart ligesom Ekstra Bladet.” Nej, bare et rungende nej. Det passer ganske enkelt ikke - og hér synes jeg trods alt, at jeg kan tale med en vis vægt efter mere end 25 år på netop Ekstra Bladet.

Et medie, der måtte opfindes, hvis ikke det fandtes - og som fortjener respekt for den særlige vagthunde-rolle. Vi kunne selvfølgelig også tage det som et ridderslag med den sammenligning, men der er en kæmpe forskel. 

Derfor virker det ærlig talt lidt dovent at trække det kort, hvis der er noget i Folketidendes dækning, man er utilfreds med.

Et par nedslag

Lad os da bare tage et par nedslag i forskellene - og der er mange flere:

• Historieudvælgelsen. Jamen, bare i denne uge dækkede vi et borgermøde i Sakskøbing, fortalte, at Sundskolen endelig er klar til åbning, at Gunslevholm Efterskole fik en ny forstander, og at Frode og Bodil nu har været gift i 70 år - og i dagens udgave har vi besøgt den nye frugtlund i Nakskov. Jeg kan godt garantere, at ikke en eneste af de historier havde fundet vej til hverken BT eller Ekstra Bladets sider.

Læs også

Det er patetisk, Marie-Louise!

• Forpligtelsen over for det lokale. Vi synes rent faktisk, at vi har en pligt til at informere om det lokale. Både stort og småt. Ikke alt, selvfølgelig - det kan ikke lade sig gøre - men det, vi finder væsentligt. Vi vedkender os vores rolle som lokalt medie og er stolt af den.

• Tonen og formen. Kan og skal vi lave kritiske interviews? Ja, naturligvis, men i stil og tone er vi ganske høflige. Der skal meget til, før vi opsøger folk uden deres vidende - og i det hele taget er vi optaget af den respektfulde og gode dialog.

Et friskt og tabloidt snit

Er der så ligheder? Ja, som alle seriøse medier er vi naturligvis kritiske over for magthaverne. Dem, vi har betroet de gyldne kæder, skal vi på alles vegne kigge i kortene. Det må politikere i begge vores to kommuner finde sig i. Her har vi hver vores - vigtige - rolle at spille.

Jo, vi har skærpet vores overskrifter på folketidende.dk - de har afgjort et friskt og tabloidt snit over sig, der godt kunne lede tankerne hen på vores kolleger i formiddagspressen, men som også følger en global trend, hvor ikke al information bliver fortalt. 

Dog vil jeg vove den påstand, at man sjældent bliver snydt af Folketidendes overskrifter. Skulle det ske, så er min mailboks åben. Døgnet rundt.

Vi lytter gerne til kritik på Folketidende. Linjen som den kritiske, men gode ven ligger dog fast - og til alle dem, der ønsker det lokale medie hen, hvor peberet gror: I aner ikke, hvad I mister.

Indtil da: Store sko og ditto ambitioner.