Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster
Statsminister Mette Frederiksen (S) besøger Falster grundlovsdag. Arkivfoto: Claus Hansen
.
Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer til Falster på onsdag, hvor hun skal deltage i to forskellige grundlovsarrangementer.
Europaparlamentsvalget finder sted i den kommende weekend, og det sætter sit præg på årets grundlovsdags-arrangementer rundt omkring på onsdag, 5. juni.
Det gælder også på Falster, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med Socialdemokratiets spidskandidat til EP-valget, Christel Schaldemose, både skal besøge Højskolen Marielyst i Marielyst og bagefter også deltage i et læserarrangement med Folketidende i Nykøbing.
Højskolen Marielyst har gennem flere år haft tradition for at holde grundlovsmøder, og i år bliver det med deltagelse af flere socialdemokratiske ministre og et europaparlamentsmedlem.
Statsministeren kommer dog ikke til Falster med en egentlig grundlovstale. I stedet skal hun på Højskolen Marielyst deltage i en samtale med Christel Schaldemose om dialog, demokrati og EU. Samtalen bliver ledet af højskolens tidligere formand, Christian Schou, oplyser højskolen i en pressemeddelelse.
Klokken 15 og klokken 16
Samtalen på højskolen begynder klokken 15, og allerede en time senere, klokken 16, stiller både Mette Frederiksen og Christel Schaldemose så op til endnu et arrangement. Denne gang er det et læserarrangement med Folketidende i MSE Loungen ved Lollands Bank Park (Nykøbing F. Idrætspark, red.).
Her vil Mette Frederiksen og Christel Schaldemose komme med et oplæg, og bagefter er der debat med deltagerne i arrangementet. Man skal tilmelde sig senest dagen før, 4. juni, for at deltage i dette arrangement. Det kan man gøre ved at sende en mail til sbe@ftgruppen.dk.
Imens fortsætter grundlovsmødet på Højskolen Marielyst, og her vil en anden socialdemokratisk minister, miljøminister Magnus Heunicke, holde grundlovstale klokken 15.45.
Grundlovsmødet på Højskolen Marielyst begynder allerede klokken 13.45, hvor højskolens park åbnes, og højskolens eget husorkester Maries Mænd spiller.
Klokken 14.15 byder forstander Malene Bjerre velkommen, og 10 minutter senere vil den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helle holde sin grundlovstale.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned