Stjernetræf til jubilæum og revyeksport til Tivoli
Mickey Pless får et travlt forår med jubilæums-revy og show i Tivoli. Travlheden er i øvrigt allerede i gang. Her i februar har han 22 optrædender med Birthe Kjær på kalenderen. Foto: ArkivArkiv
Mickey Pless har gæsteliste klar til særforestilling i Nykøbing Falster Revyen og skal her i foråret også lave "Alletiders Revy" i Tivoli.
Hans GandrupHansGandrup
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Der er udsigt til et travlt 2022 for direktør Mickey Pless og Nykøbing Falster Revyen efter to omtumlede corona-år.
Nu skal der gøres klar til revyens 110-års-jubilæumsforestilling, og inden da skal Pless og orkester plus Rasmus Krogsgaard også en tur til København og Tivoli.
6. maj skal der nemlig vises "Alletiders Revy" i koncertsalen.
Tanken er, at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed. Arrangementet er kommet i stand på foranledning af landsforeningen "Danske Seniorer", som også arrangerer tur til København og revyen.
- Vi er da stolte og glade for, at vi kan komme ind til Tivoli og repræsentere landsdelen og revyen, siger Mickey Pless.
Annonce
Holdet i Tivoli bliver som nævnt Mickey Pless og revy-orkestreret plus Rasmus Krogsgaard. Desuden er Leif Maibom, Jan Schou og Trine Gadeberg med på holdet.
Nykøbing Falster Revyen arrangerer i øvrigt også en bustur med plads til 50 gæster ind til showet i Tivoli. Der bliver også frokost og tid til et Tivoli-besøg på dagen. Men ellers står de kommende måneder selvfølgelig på forberedelser til Nykøbing Falster Revyen.
Der er premiere 9. juni.
Jubilæet bliver et tema i årets forestilling generelt, men 12. august er der en særlig jubilæums-forestilling.
- Jeg er sikker på, det bliver en stor og sjov aften. Vi skal hylde revyen og historien. Der kommer en række gæstesolister, som alle har en tilknytning til Nykøbing Falster Revyen, siger Mickey Pless.
På listen er Flemming Jensen, Keld og Hilda Heick, Jeanne Boel, Karsten Jansfort, Lisbeth Kjærulff, Flemming Krøll, Rikke Buch Bendtsen plus sangerindeholdet fra Bakkens Hvile. Leif Maibom er aftenens konferencier.
Der er mulighed for spisning inden forestillingen, og her bliver årets revyhold i øvrigt sat i arbejde med serveringen ...
Revyen tager hul på billetsalget til jubilæums-aftenen 1. marts.
Salget af billetter til de "normale" forestillinger er i fuld gang.
- Det gik trægt til at starte med på grund af fortsat corona-usikkerhed. Men nu er der kommet gang i bestillingerne, siger Mickey Pless.
Annonce
Der er solgt godt 12.000 billetter af de 29.000, der er til rådighed til revy 2022.
Flemming Jensen bliver en af gæsterne til revy-jubilæet i år. På listen står også navne som Keld og Hilda Heick (billedet), Jeanne Boel, Karsten Jansfort, Lisbeth Kjærulff, Flemming Krøll og Rikke Buch Bendtsen. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned