De havde måske ikke den dyreste bil - men det var den største, det er helt sikkert. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Teknisk gymnasiums tredjeårs-elever ankom til gallafest med pomp og pragt.
Andreas JohansenAndreasJohansen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Vejret viste sig ikke fra sin allerbedste side, da eleverne på den tekniske, gymnasielle uddannelse HTX ankom til deres gallafest fredag - men det lod ikke til at have nogen indflydelse på feststemningen, da eleverne ankom til Merkurs Plads.
Og det var tydeligt, at der var tale om Nykøbing og omegns teknisk interesserede unge, for da de første ankom, var der flere tilskuere med et kamera, end der var uden.
Vejret til trods, der var gråt og småkoldt, havde flere elever valgt at ankomme i åbne vogne - og til selvvalgt musik, der spandt fra titelmelodien til Star Wars til moderne popklassikere.
Eleverne marcherede op ad den røde løber, som traditionen byder, og hele ankomstseancen tog lige godt en times tid.
Derefter bød aftenen på festlige indslag fra yngre studerende, og til selve festen var alle eleverne inviteret - et skud på tasken er, at der i alt var rundt regnet 200 studerende på plads.
Nogle valgte at gå mere klassisk til værks - her et par i hestevogn. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Gallakjolerne var fundet frem i dagens anledning. I alt dukkede der 32 køretøjer op med elever på HTXs tredje årgang, der om få måneder forhåbentlig springer ud som studenter. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Den var svær at krænge sig ud af, men det gik. Den lille bil var en sjov kontrast til de mange store, amerikanske biler. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Det var lidt halvkøligt fredag eftermiddag - det var der flere løsninger på. Nogle valgte en jakke, andre en øl. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
De lignede prinsesser, men valget af køretøj kunne næsten ikke have været mindre traditionelt. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Elegancen er tydeligt i højsædet for dette par, der ankom på klassisk maner. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik