Succes for snerig julefest
Indenfor var der masser af SNEøl i hanerne og uden for var det for alvor åbnet for hanerne af sne. Årets julefest i Nordfalsters Idræts- og Kulturcenter fredag 26. november blev en julefest, de færreste vil glemme.
Temperaturen var dykket godt under frysepunktet udenfor, og det fik kun festen til at blive endnu varmere og sjovere indendørs i hallen i Nørre Alslev. Sjette år i træk var der arrangeret julefrokost fest for Nordfalsters virksomheder og festglade borgere. 400 mødte op klar til fest med en lækker julebuffet fra Folkets Hus i Maribo, herlig dansemusik fra det populære orkester Fenders og popbandet Ikke Noget. Fenders blev senere på aftnen udvidet med den kendte dansktop sanger og grand prix stjerne Kirsten Siggaard.
Bestyrelsen for NAIK er godt tilfredse med årets julefest, selvom der var færre tilmeldte end de foregående år. Det skyldes en kombination af at der er komme større konkurrence på halfester i år samt at finanskrisen har gjort de fleste firmaer mindre i størrelse med færre medarbejdere.
NAIK takker for opbakningen fra både firmaer og private, samt den store gruppe af frivillige, der hjalp med at gøre festen til en succes.
NAIKs bestyrelsen er allerede i gang med at arrangere den næste og syvende julefest.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned