René Hinsby, der driver Vig-gaardens bageriudsalg, er en tilfreds mand. Der er fuld fart på bageriet og det har også betydet, at der er kommet et større flow i butikken, hvilket igen betyder at der langes noget mere vin over disken, som han jo som bekendt også sælger, ligesom der også er øget salg af speciel øl fra Møns Bryghus samt chokolade og bolsjer.
Med hensyn til vinen har René nu prøvet at samle de forskellige druetyper fra den samme vingård, så det skulle alt andet lige gøre det nemmere, hvis du påtænker at servere en lækker vin til din menu derhjemme. Du kan få både røde, hvide, søde og dem med brus fra flere vinhuse nu, og det er i det hele taget noget, der arbejdes på at udvikle.
Som noget helt nyt kan du nu også købe kultvinen Flor de Pingus som produceres af den danske vinmager Peter Sisseck. Flor de Pingus laves på ejendommen Domino de Pingus som ligger i det nordspanske Ribera del Duero. Flor de Pingus er meget rost, og har hurtigt opnået kultstatus blandt vinkendere. Flor de Pingus er fremstillet med en unik forestilling om, at kun de bedste håndplukkede tempranillo-druer må bruges til vinen, som i øvrigt skal lagres på helt nye egetræsfade. Endeligt holder Peter Sisseck fast i, at der hverken skal foretages klaring eller filtrering af vinen. Denne dedikation til vinproduktionen har resulteret i en helt unik vin, og Flor de Pingus har da også modtaget hele 97 Parker point!
Grundet den krævende proces er fremstillingen af Flor de Pingus forholdsvis begrænset, hvilket kun har gjort vinen endnu mere efterspurgt. Endda i en sådan grad at vinkendere og vinsamlere finder stor prestige i at have en Flor de Pingus i kælderen. Kun 5 % af den samlede produktion af Flor de Pingus kommer til Danmark, og du kan altså nu formedelst 999 kr. bliver den lykkelige ejer af en sådan. René arbejder også på at få 1. vinen den navnkundige Pingus ind i sortimentet, men lykkes det skal du altså af med næsten 5000 kr. for en flaske
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned