Tillidsmand om fyringer: - Det fylder faktisk mere, at vi haft så meget held med at ansætte
Personalet har et større fokus på, at det er lykkedes at ansætte fast personale, end at der i februar skal fyres og omplaceres personale på Sjællands Universitetshospital, mener fællestillidsmand Grith Brygger. Foto: David Arnholm
David Arnholm
Udmeldingen om forestående fyringer er aldrig rar, men risikoen for at blive ramt er lille. Derfor fylder det ikke meget, siger tillidsmand for sygeplejerskerne.
De har prøvet det før. Nogle af dem oven i købet mange gange.
Derfor har meldingen om en forestående fyringsrunde på Sjællands Universitetshospital, som også tæller sygehuset i Nykøbing, ikke rystet personalet nævneværdigt. I hvert fald ikke sygeplejerskerne, forklarer sygeplejerske og fællestillidsmand på sygehuset i Nykøbing, Grith Brygger.
Særligt efter det blev meldt ud, at man lander under 30 personer - og ikke over 30 som i den første udmelding.
- Min fornemmelse er, at folk tager det stille og roligt. Mange har prøvet det før, og ud af 7.000 ansatte så vil det her ramme færre end 30 personer.
Grith Brygger forklarer, at der faktisk nærmere er en følelse af lettelse i personalegruppen. Igennem det seneste år har det nemlig været langt lettere at ansætte fast personale. 1. februar begynder et hold af de sygeplejersker, der blev uddannet fra Absalon i Nykøbing i sidste uge, og som har været i praktik på sygehuset.
- Det er faktisk primært den glæde, der fylder herude i disse uger. Vi kan godt tiltrække personale - oven i købet blandt dem, der har haft en hverdag her i praktik. Det betyder også, at vi har skåret voldsomt ned på forbruget af vikarer, fordi det er lykkedes at ansætte fast personale. Det giver bare noget andet, og man kommer med et engagement, som vikarer ikke har på samme måde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned