Tysk TV sender fra Sydfalster
Optagelserne blev lavet i midten af april, hvor tyske vinterbadere var på besøg. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
En halv million seere bliver søndag præsenteret for vinterbadning fra Gedser.
GEDSER: Den tyske Tv-station NDR var i midten af april i Gedser, hvor der var optagelser til rejsemagasinet "Hanseblick".
Optagelserne blev lavet i forbindelse med, at 31 medlemmer af den tyske vinterbadeklub Rostocker Seehunde ankom med færgen til Gedser en lørdag formiddag for derefter at trave ud mod bølgerne på spidsen af Gedser Odde. Her fik de selskab af 10 danske vinterbadere fra Guldborgsund Vinterbadenetværk, hvor de sprang de i det ni-ti grader kolde/varme vand.
Gedser-udgaven af rejsemagasinet "Hanseblick" tager også seerne med på besøg hos Kystredningstjenesten på havnen i Gedser, Fuglestationen og Købmandsgården, hvor vinterbaderne spiste og dansede til Idestrup-bandet Rolling, inden de tog færgen hjem igen.
Filmholdet fik også tid til en afstikker til Nordfalster, hvor historien om Hesnæs og Trygge Slot også skal inspirere nordtyskerne til at komme på besøg.
Udsendelsen "Hanseblick" med et lokale indslag kan ses på NDR søndag 29. maj klokken 18.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned