Udbud for 200 millioner aflyst
Guldborgsund Forsyning aflyser udbudsrunde, da der var mangel på kvalificerede bud. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Guldborgsund Forsyning aflyser EU-udbudsrunde med begrundelsen, at der var for få kvalificerede tilbud at hente.
NYKØBING Det skulle have været den største udbudsrunde i Guldborgsund Forsynings historie. En totalentreprise på op mod 200 millioner kroner i værdi, der omfattede totalrenovering af fire renseanlæg, som skulle gøres klar til fremtidens strenge krav. Men sådan skulle det ikke gå.
Mangel på konkurrence på markedet og for få kvalificerede rådgivningsaktører. Sådan begrunder Guldborgsund Forsyning aflysningen af det store EU-udbud.
- Vi må desværre, med en vis skuffelse, konstatere, at det oprindelige EU-udbud ikke afstedkom den forventede konkurrence i markedet, udtaler projektchef Jesper Reinhold fra Guldborgsund Forsyning.
Derfor har de valgt en ny strategi for at få klaret den omfattende opgave, det er at totalrenovere fire renseanlæg.
- Vi har besluttet at aflyse det oprindelige udbud og i stedet gennemføre udbud af fem hovedenterprisekontrakter. Tre af disse er i EU-udbud, mens de to bliver såkaldte underhåndsudbud, fortæller projektchef Jesper Reinhold.
Med den nye model forventer Guldborgsund Forsyning en øget konkurrence om opgaverne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned