Ulykkesramte skoleelever er kommet sikkert hjem
Der var blandt andet elever fra Sophieskolen med i bussen. De var på vej hjem fra et udvekslingsophold i Litauen og Letland. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen/arkiv
45 elever fra Nykøbing, Stubbekøbing og Nørre Alslev forulykkede fredag med en bus i Polen.
GULDBORGSUND De 45 skoleelever, der fredag eftermiddag forulykkede med en bus i Polen, er kommet sikkert hjem. Det gjorde de klokken 23.45 sent fredag aften, oplyser vicecenterchef i Guldborgsund Peder Skelbo Hansen.
Alle eleverne går på 8. klassetrin på Sophieskolen i Nykøbing, Stubbekøbing Skole og Nørre Alslev Skole. Med i bussen var også ansatte fra de tre skoler.
Ulykken skete i forbindelse med en overhaling, hvor bussen endte med at køre op bag i en lastbil. Ved sammenstødet blev bussens dør og forrude beskadiget.
Heldigvis kom ingen af eleverne eller de to voksne, som følger med dem noget til, udtalte Pernille Lindholdt fra Nørre Alslev Skole fredag. En ny bus ankom senere for at hente eleverne og lærerne og bringe dem hjem.
De vil mandag blive tilbudt psykologbistand til at bearbejde oplevelsen.
Gruppen har siden sidste fredag været på en udvekslingstur i Letland, Polen og Litauen. Personalet gik efter ulykken straks i gang med at kontakte alle forældre. Det lykkedes også på nær én forælder. Eleverne talte også med deres forældre.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned