- Jeg har så mange ideer. Men jeg kan ikke gøre noget ved dem, som det ser ud lige nu.
Det siger Allan Mathiassen om fremtiden for sit Legetøjsmuseum i Nykøbing.
Siden 2009 har han haft sin store og unikke samling af gammelt legetøj i møllehuset på Ejegodvej.
Men lige nu er det ret tvivlsomt, om han kan fortsætte med at have samlingen i det gamle hus.
Ejegod Møllelaug, som driver møllen og det tilhørende møllehus, er nemlig ved at dreje nøglen.
Annonce
Man mangler frivillige til at drive stedet, og derfor vil møllelavet måske opløse sig selv.
Det vil i givet fald ske på en generalforsamling, som holdes mandag, 7. april.
- Så jeg må vente indtil 7. april og se, hvad der sker, siger Allan Mathiassen, der selv er med i møllelavet.
Jeg har så mange ideer. Men jeg kan ikke gøre noget ved dem, som det ser ud lige nu.
Allan Mathiassen
Kort frist
Ifølge vedtægterne skal Guldborgsund Kommune overtage møllen og møllehuset, hvis møllelavet må give op.
Men sker det, så ved Allan Mathiassen ikke, om han kan blive i huset med sit Legetøjsmusum.
Kan han ikke det, så har han otte uger til at pakke hele samlingen ned og flytte den et andet sted hen.
- Det bliver en kæmpeopgave for mig, og jeg er alene om det. Så jeg håber, at jeg får mere end de otte uger, hvis det bliver sådan, siger han.
Leder efter lokaler
Allan Mathiassen har i det seneste par år forudset, at det kunne ende med en opløsning af Ejegod Møllelaug.
Annonce
Derfor har han også været på udkik efter nye lokaler, hvor samlingen af gammelt legetøj, børnetøj med mere kunne være.
- Jeg har spurgt mange steder, også på et par lokale godser, der står tomme. Men jeg har ikke fundet noget endnu, siger han.
Allerhelst vil han blive i møllehuset fra 1816 på Ejegodvej.
- Samlingen hører til i gamle rammer som her. Ikke i en eller anden butik oppe i byen, siger han.
Legetøjet i dette skab er lavet af indsatte i danske fængsler i gamle dage. Foto: Bjarne ArildsenBjarne Arildsen
Mange ideer
Som sagt har Allan Mathiassen mange ideer til, hvad man kan gøre med samlingen, som mange ikke rigtig kender.
- Jeg har tidligere holdt åbent og serveret lokal æblemost og Møn-is for gæsterne. Det ville jeg gerne kunne gøre igen. Møllen og museet kunne blive et fint samlingssted, siger han.
Han ville også gerne sætte skilte op i udstillingen, så folk kunne læse om de enkelte ting i samlingen.
- Jeg kunne gøre meget mere, især hvis vi var flere om det. Men det er ikke lykkedes mig at finde frivillige ud over min svigermor, siger han.
Så indtil videre må Allan Mathiassen vente på, hvad der sker 7. april.
Annonce
Og på, hvad der sker derefter.
Legetøjsmuseet
Allan Mathiassen fik sit første Legetøjsmuseum lige inden år 2000.
På det tidspunkt fik han af daværende museumsinspektør Liselotte Mygh fra Falsters Minder lov til at udstille en del af sin samling i Staldgårdsporten i Nykøbing.
Her var den i et års tid, hvorefter den flyttede op i en bagbygning i Jernbanegade.
Stedet var dog ikke velegnet for gangbesværede, og i 2009 flyttede den ind i møllehuset på Ejegodvej.
Legetøjsmuseet er i øvrigt et af de meget få af sin slags, der er tilbage i Danmark.
De øvrige samlinger findes på Nationalmuseet, i Den gamle By i Aarhus og på Bamsemuseet i Skagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned