Zoo har fanget undsluppet dyr
En mara har siden onsdag i sidste uge været på flugt fra Guldborgsund Zoo - nu er den hjemme igen. Foto: Guldborgsund Zoo
Guldborgsund Zoo
En mara har været på springtur siden sidste uge, men nu er den hjemme igen.
Den forsvundne mara, et harlignende dyr, der sidste onsdag forsvandt fra Guldborgsund Zoo, er fundet og bragt tilbage i god behold.
Dyrepasser Lotte Larsen troede faktisk ikke helt sine egne ører, da hun fik opkaldet om, at maraen var fundet:
- Vi har ikke fået nogle underretninger ind i flere dage, og jeg har været bekymret for, om vi skulle til at kigge efter dyret i mange uger. Det tager jo megen tid at sætte fælder op og tjekke dem seks gange dagligt, fortæller Lotte Larsen.
Kom selv tilbage
Grunden til dyrepasser Lotte Larsens mistro var, at opkaldet kom fra en kollega, der havde set den undslupne mara inde i Guldborgsund Zoo.
- Jeg fik opkaldet, og jeg troede først, det var for sjov. Men den var god nok - hun sad oppe på bakken lige herinde i haven. Jeg troede, at regnen havde udvisket duftsporerne, men hun er selv fundet hjem igen, siger Lotte Larsen.
Grunden til, at maraen i første omgang slap fri, var at der var to mindre huller i hegnet, der ellers er designet til at holde dem inde i første omgang. Hullerne er dog, ifølge dyrepasser Lotte Larsen, lukket til, så Guldborgsund Zoo regner ikke med flere springture lige foreløbigt.
En stor tak
Dyrepasser Lotte Larsen vil gerne bringe en stor tak til alle de mennesker, der har været søde at ringe til Guldborgsund Zoo:
- Jeg er rigtig glad for, at folk har været flinke til at orientere os om det, når der sker sådan noget her. Stor tak til alle de, der har været i kontakt med os. Maraen er tilbage i god behold, og jeg er rigtig glad for, at hun selv fandt hjem igen, og det er dejligt at have hende hjemme blandt de andre, slutter dyrepasser Lotte Larsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned