11 danske film har været Oscar-nomineret

* Den 24. januar bliver det afgjort, om det endnu engang skal lykkedes for en dansk film at blive nomineret til en Oscar.

* I alt er 11 danske film i historien blevet nomineret til en Oscar. Heraf er de seks løbet med en Oscar-statuette.

* Tre gange har Danmark vundet kategorien for bedste udenlandske film:

* 1988: "Babettes gæstebud", instrueret af Gabriel Axel.

* 1989: "Pelle Erobreren" (Bille August).

* 2011: "Hævnen" (Susanne Bier).

* Tre gange har en dansk film vundet en Oscar for bedste kortfilm:

* 1999: "Valgaften" (Anders Thomas Jensen).

* 2003: "Der er en yndig mand" (Martin Strange-Hansen).

* 2010: "The new tenants" (dansk-amerikansk, Joachim Back).

* Yderligere fem danske film har været nomineret til en Oscar:

* 1956: "Qivitoq" (Erik Balling).

* 1959: "Paw" (Astrid Henning-Jensen).

* 1962: "Harry og kammertjeneren" (Bent Christensen).

* 1990: "Dansen med Regitze" (Kaspar Rostrup).

* 2007: "Efter brylluppet" (Susanne Bier).

* Den dansk-amerikanske skuespiller Jean Hersholt modtog i 1940 og 1950 en særlig Oscar for sit arbejde til gavn for filmbranchen.

* Den dansk-fødte Max Rée blev i 1931 hædret med en Oscar for sin scenografi til filmen "Cimarron".

* I 1986 modtog den danske animator Børge Ring statuetten inden for denne genre. Ring boede i en årrække i Holland, og prisen gik til hans hollandske produktion "Anna og Bella".

(Kilde: Det amerikanske filmakademi)

/ritzau/

Seks danske film har hjembragt en Oscar. Yderligere fem film har været nomineret.

Offentliggjort Sidst opdateret