140 stillinger skal være nedlagt i 2015, og det er primært departementet i ministeriet og Sundhedsstyrelsen, som mister bemanding.
Samtidig skal styrelsen fremover huse Lægemiddelstyrelsen, der bliver nedlagt som selvstændig enhed.
- Ministeriet har i dag startet en omfattende omstrukturering, der skal sikre et fokus på regeringens prioriteter og et godt og moderne sundhedsvæsen til gavn for patienterne, siger departementschef Per Okkels i en pressemeddelelse.
Han erkender, at det kan blive nødvendigt at gennemføre en fyringsrunde.
- Ministeriet er samtidig nødt til at tilpasse økonomien. I den forbindelse er det desværre umuligt at komme uden om at foretage afskedigelser, lyder det fra departementschefen.
Torsdag er medarbejderne i ministeriet blevet orienteret om besparelserne og omlægningerne i ministeriet. Fyringerne vil blive varslet inden udgangen af februar.
I finansloven for 2012 har regeringen pålagt den statslige administration besparelser på 2,5 procent i 2012 og 5 procent i 2013.
Hertil kommer et budgetmæssigt efterslæb og en generelt faldende bevilling på ministerområdet de kommende år.
Samlet set skal der på ministerområdet spares cirka 108 millioner kroner i 2013, stigende til 125 millioner kroner i 2015, oplyser ministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned