17-årig har nøglen til mundbindsproblem: Solgt 270.000 eksemplar
Valdemar Rønn Cross har solgt 270.000 næseklemmer mod duggede briller ved brug af mundbind. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Duggede briller over mundbindet kender mange danskere. Det har Valdemar Rønn Cross fundet en løsning på.
Kombinationen af mundbind og briller betyder for mange duggede briller. Men det problem har den 17-årig Valdemar Rønn Cross fundet en løsning på.
Siden december har han produceret en næseklemme, som gør, at brillerne ikke dugger til ved brug af mundbind, skriver TV Midtvest.
Indtil videre er mundbindsklemmen solgt i 270.000 eksemplarer. Kunderne til klemmen er bredt fordelt.
- Det var ældre mennesker, det var unge mennesker. Folk skrev, at det var en genial idé, og at jeg havde reddet deres hverdag, siger Valdemar Rønn Cross til TV-stationen.
Da Valdemar Rønn Cross begyndte produktionen af næseklemmen, skete det på en 3d-printer. Siden blev efterspørgslen så stor, at produktionen er flyttet til Viborg, hvor der kan laves 25.000 klemmer om dagen.
Succesen har også resulteret i interesse fra en mulig investor.
- Det er jo en potentielt god samarbejdspartner, som jeg kan få en god fremtid med, siger Valdemar Rønn Cross.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned