17 nye tilfælde i Vollsmose hæver incidenstal for sjette dag i træk
Ifølge DR er det såkaldte incidenstal, der angiver, hvor mange smittede der er i et område eller en kommune per 100.000 indbyggere, steget igen torsdag i Odense-bydelen Vollsmose. (Arkivfoto) Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Det såkaldte incidenstal i Vollsmose er nu næsten ni gange højere end hele Odense Kommune, skriver DR.
Antallet af bekræftede tilfælde med coronavirus i Odense-bydelen Vollsmose bliver ved med at stige.
Torsdag viser opdaterede tal fra Odense Kommune, at der de seneste syv dage har været 973 smittede per 100.000 indbyggere. Det skriver DR.
Dermed er incidenstallet, som det kaldes, steget for sjette dag i træk.
Det er 17 nye tilfælde, der er konstateret det seneste døgn, som får incidenstallet til at stige. De blev fundet blandt 922 prøver hos teststederne i området.
Samlet er der over de seneste syv dage konstateret 89 nye tilfælde af corona i Vollsmose, som huser omkring mellem 9-10.000 mennesker.
Skoler og daginstitutioner har siden mandag holdt lukket, efter at der over nogle uger er blevet set flere og flere coronatilfælde i bydelen.
Det har fået kommunen til at sætte ekstra testmuligheder op i området, samtidig med at Styrelsen for Patientsikkerhed er mødt fysisk op hos borgere for at aflevere informationsmateriale og opfordre dem til at blive testet.
Alligevel har Odense Kommune besluttet at øge testkapaciteten yderligere. Det betyder, at der fra lørdag vil være mobile testenheder, som kører mellem boligblokke og tilbyder test til beboerne.
Det er også hensigten, at der skal etableres særlige isolationslejligheder i bydelen.
Det har været kommunens forventning, at incidenstallet i Vollsmose ville stige, i takt med at man fandt flere smittede blandt borgere, når flere blev testet. Det meddelte Odense Kommune søndag.
Vollsmose har et incidenstal, der er næsten ni gange så højt som det generelle incidenstal for Odense Kommune.
Ifølge TV2 Fyn er der cirka 118 smittede per 100.000 indbyggere set over hele kommunen.
Det er dog ikke første gang, at andelen af smittede i Vollsmose ligger omkring 1000.
TV2 Fyn skriver, at der flere gange i november faktisk var over 1000 smittede per 100.000 indbyggere i Vollsmose.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned