500 patientjournaler blev solgt på offentlig auktion
Ved en fejl har man solgt møbler, der indeholdt patientjournaler, da man bortauktionerede møbler fra det nu lukkede Give Sygehus. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix
Ved et møbelsalg fra Give Hospital blev 500 patientjournaler med personfølsomme oplysninger solgt.
Da man lukkede Give Hospital 1. januar i år, medførte det en auktion over store dele af hospitalets inventar.
I den sammenhæng kom hospitalet ved en fejl til at sælge blandt andet arkivskabe, der indeholdt op mod 500 patientjournaler med personfølsomme oplysninger.
Det skriver Jyllands-Posten.
Avisen har blandt andet været i kontakt med en borger, der har erhvervet et arkivskab, der indeholdt patientjournaler og omslag til patientjournaler.
Sygehusledelsen i området har efter en undersøgelse fået kendskab til en række borgere, der via deres køb på ved møbelsalget har fået ufrivilligt ejerskab over patientjournaler.
- Jeg undskylder mange gange over for de borgere, hvis oplysninger uretmæssigt er havnet i de forkerte hænder, siger Dorte Crüger, direktør på Lillebælt Sygehus til Jyllands-Posten.
Hun oplyser til avisen, at det er et privat firma, der stod for auktionen og håndteringen af arkiverne.
- Men det fritager os ikke fra, at det selvfølgelig er os, der har ansvaret for, at tingene er i orden og bliver håndteret korrekt. Længere er den ikke, siger Dorte Crüger.
Give Sygehus blev lukket ved årsskiftet som en del af besparelser i Region Syddanmark.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned