Men Jens Møller Eg - talsmand for Hoven-gruppen - afviser, at være årsag til, at Ringkøbing-Skjern Kommune ingen nationalpark får.
- Det kan vi næsten ikke gøre ved. Der er ingen, der har været i tvivl om vores holdning til det. Vi har ikke taget stilling til, om der skal være nationalpark eller ej. Det vi har taget stilling til, er, at vi ikke ønsker at deltage, siger han.
Hoven-området blev ifølge lodsejerne sent inddraget i det område, hvor Nationalpark Skjern Å var planlagt til at ligge, og ligger yderst i den sydøstlige del af projektet.
Hoven-lodsejerne har i et høringssvar anført, at de blot blev taget med i nationalparkprojektet ved en tilfældighed.
Borgmester i Ringkøbing-Skjern, Iver Enevoldsen (V), mener dog, at hele projektet ville være faldet fra hinanden, hvis Hoven landmændene var taget ud af nationalparken.
- Hvis Hoven-landmændene fik lov til at komme ud, så har vi klart tilkendegivelser fra andre områder med landbrugsjord, at så ønsker de også at komme ud af nationalparken, og så var hele nationalparkidéen krakeleret, siger han.
Borgmesteren ønsker ikke at kritisere landmændene, men skyder i stedet på Dansk Folkeparti på Christiansborg. Det er nemlig dem, der i følge Mijøministeriet bakkede Hoven-landmændene op, og fik aftalen til at falde fra hinanden.
- Det er dybt beklageligt, at vi ikke får nationalpark Skjern Å, og det er ærgerligt, at Dansk Folkeparti står så stejlt på deres krav om, at et område skal pilles ud, så det får det hele til at falde, siger han.
- Vi har haft nogle forventninger til, at vi kan brande det helt unikke naturområde, vi har. Både turistmæssigt, med en fødevaresatsning og forskellige andre ting. Det er det, vi mister, siger Iver Enevoldsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned